Avis: Investorer udviser skepsis over for nye realkreditlån

Berlingske Business skriver, at de nye låntyper fra realkreditinstitutterne placerer de bagvedliggende obligationer i en gruppe for sig, hvor man ikke kan forvente, at likviditeten vil være den samme som i de kendte F1-obligationer.

Realkreditinstitutternes nye lånetyper, som svar på kravet om at holde mere kapital samt en spredning af refinansieringsrunderne, bliver ikke modtaget med ren jubel fra investorside.

Berlingske Business har talt med flere af de investorer, der forventes at købe de nye obligationer, og her peges der på, at man går fra et ekstremt likvidt marked med stor volumen og obligationer, der ligner hinanden, til et meget mere fragmenteret produktudbud, hvorfor investor naturligvis vil kræve en rabat, når denne nye vare skal købes ind på bøgerne.

I kæmpepengetanken ATP så underdirektør Anders Svennesen gerne, at realkreditselskaberne fandt en fælles model for de lån, der skal erstatte F1-lånene:

"Når man går fra et stort marked bestående af samme type af obligationer til mange forskellige typer, så falder likviditeten. Det vil typisk få investorerne til at kræve en merbetaling. Vi ser gerne, at man opretholder et enhedsmarked," siger han.

Kæver en merrente

Hos Sampension ser investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen også med en vis skepsis på det mere fragmenterede produktudbud.

"Vi har ikke noget imod, at tingene bliver mere komplekse, men de nye obligationer skal konkurrere med andre investeringer som statsobligationer, der er meget likvide. Det her vil bringe realkreditobligationerne ind i en liga af andre specialiserede investeringer. Det vil vi kræve en merrente for," siger han til Berlingske Business.

Henrik Olejasz Larsen er som investor i modsætning til realkreditselskaberne meget glad for F1-lånene, der har den fordel, at investorerne er sikre på at få pengene tilbage igen, efter året er gået. Det er altså en klar fordel, at obligationerne kun har et års løbetid, hvad der er med til at sikre lave renter. Samtidig er de nemme at handle og bruge som sikkerhed mellem finansielle modparter.

"Set fra en kundevinkel kunne man godt sukke efter mere ensrettede produkter for at få en effektiv konkurrence med sammenlignelige priser. Låntagerne kommer til at betale for de nye lån med lavere kurser ved udstedelsen og med højere kurser ved eventuelle opkøb til indfrielse," siger investeringsdirektøren.

Hos Nordea Kredit siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann dog, at der ikke er noget der tyder på, at de nye obligationer bag ved de nye låntyper bliver sværere at sælge.

 

Nykredit: Usikkerhed ved Cibor-lån

RD: Vi har allerede Nordeas nye lån på hylden

Nordea lancerer nyt flekslån 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også