Realkreditten undrer sig over fortsat stor rift efter afdragsfrie flekslån

Flere af økonomerne fra realkreditinstitutterne forstår ikke, hvorfor boligejerne udnytter de ekstremt lave renter og får et fastforrentet lån på 3,5 pct. Eller måske det 3 procents lån, der kan være på vej.
Foto: AXELSEN SANNE VILS
Foto: AXELSEN SANNE VILS

Børsen skriver tirsdag, at der er stor undren rundt omkring i de danske realkreditinstitutter, hvor kunderne i stor stil fortsætter med at efterspørge de afdragsfrie flekslån.

Beregninger foretaget af Realkredit Danmark viser, at det vil koste 1570 kroner om måneden efter skat pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente og samtidig bevare afdragsfriheden.

Men det sker bare ikke.

“I lyset af de muligheder, der er for fastforrentede lån lige nu, er det svært at forstå, at rentetilpasningslånene stadig er de mest populære,” siger Johan Juul-Jensen, økonom i Nykredit til Børsen.

Cheføkonom hos BRF Kredit, Ulrikke Ekelund, siger, at mange danskere bestemt bør overveje, om det er risikoen værd at blive i et flekslån.

"Det historiske gennemsnit på F1-renten er 3,5 pct., så det kan absolut være en god idé at overveje et skifte, så man får renten låst fast med et 3,5 pct. fastforrentet lån,” siger Ulrikke Ekelund, der får opbakning hos Danske Banks ledende obligationsstrateg, Jens Peter Sørensen.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også