Konverteringsbølgen tager af i styrke

Danskerne kastede sig over 3,5 pct-lånet især i januar, men nu er konverteringslysten på vej tilbage mod det normale.

Det fastforrentede lån på 3,5 pct. kom som en gave fra himlen til et realkreditmarked, der stod aldeles stille i 2011. Efter tre måneder med høj konverteringslyst er interessen dog faldet tilbage, viser nye tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen.

I april gav realkreditinstitutterne 21.765 lånetilbud til danskerne, og det er et fald på 19 pct. i forhold til marts.

Nykredit: Historisk konverteringsbølge 

”I årets første måneder var der et stort antal lånetilbud. Det skyldtes især introduktionen af fastforrentet 3,5 pct. lån, der gjorde det attraktivt for mange at omlægge deres lån. Især i januar blev der givet rigtig mange lånetilbud. Interessen er væsentlig mindre i april. Det tyder på, at de fleste, som vil omlægge til 3,5 pct. lånet, har slået til,” siger underdirektør i Realkreditrådet Peter Jayaswal i en pressemeddelelse.

Graf: Realkreditrådet

Lånetilbud omfatter både tilbud om nyudlån og konverteringer. Sidste år i april stod boligmarkedet helt stille, og der blev kun givet 12.000 lånetilbud. I årene 2006 til 2010 var det gennemsnitlige månedlige tal 25-30.000 lånetilbud.

"I begyndelsen af året var der usædvanlig høj aktivitet på grund af indførelsen af 3,5 pct.-lånet. Aktiviteten i februar, marts og april er stabiliseret, så vi nærmer os mere normale niveauer for antal lånetilbud. I de seneste tid har vi set positive nøgletal, såsom stigende privatforbrug, og nu ser vi en stabilisering i låneaktiviteten på et lidt højere niveau. Det er glædeligt nyt og giver en forsigtig optimisme om, at vi har set bunden, selvom boligmarkedet fortsat befinder sig i en psykologisk krise," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også