Avis: Sidste chance for afdragsfrihed for Nykredits kunder

Børsen skriver, at eksisterende kunder i Nykredit og Totalkredit skal reagere nu, hvis de fortsat ønsker fuld afdragsfrihed på deres lån. Ellers bliver lånene automatisk omlagt, når lånet udløber. Og så skal de afdrages.
Foto: Fotograf Carsten Andersen
Foto: Fotograf Carsten Andersen

Børsen skriver, at Nykredit og Totalkredits nye tolags-belåning, der træder i kraft pr. 1. juli, kommer til at ramme tusindvis af eksisterende kunder, hvis de ikke selv reagerer. Samtidig påpeger professor Jens Lunde fra CBS, der i mange år har været en kritisk iagttager af priserne på det danske boligmarked, at de boligejere, der er teknisk insolvente, kan få en stor økonomisk udfordring, fordi de med Nykredits nye tolagsbelåning ikke kan optage et nyt afdragsfrit lån ligeså stort som det, de ønsker at indfri, og derfor vil deres månedlige boligydelser stige markant.

Det kalder Jens Lunde for en tikkende bombe under boligmarkedet.

Boligpriserne fortsætter ned 

Afdrag på gælden

Sagens kerne er Nykredit-koncernens nye tolagsbelåning, hvor man ikke længere ønsker at give fuld afdragsfrihed på 80 procents af boligens værdi, som det hidtil har været muligt. Nykredit ønsker at sætte grænsen ved 60 pct. af boligens værdi, hvorfor der skal betales afdrag på den del af gælden, der går fra 60-80 pct. af boliglånets størrelse.

Og i dag skriver Børsen så, at de kunder, der ønsker at fortsætte med fuld afdragsfrihed, selv skal handle, fordi efter den 1. juli opererer Nykredit-koncernen efter det nye tolags-model, og her vil en række boligejere automatisk komme over og afdrage på en del af gælden, også selvom de i sin tid optog et lån med fuld afdragsfrihed. Ifølge Børsen kan prisen for et lån på 3 mio. kr. blive 2.100 kr. netto pr. måned, når den fulde afdragsfrihed veksles til tolags-belåningen.

Samme rådgivning

Koncerndirektør i Nykredit, Kim Duus, siger til Børsen, at Nykredit kører videre med den samme rådgivning, som man altid har kørt med, men at han er overbevist om, at kunderne nok skal finde ud af, at Nykredit-modellen er anderledes end konkurrenternes. Og han fastslår, at man ikke kan drage den konklusion, at nogle kunder ryger over i et dårligere låne-scenarium, men fremhæver det positive, at den nye lånemodel sikrer opsparing ogt skabelse af ydelsessikkerhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også