Leder: Ingen problemer med uenighed i realkreditten

Børsens lederskribent ser ingen fare for, at realkreditinstitutternes forskellige syn på fremtidens lånemodeller vil føre til prisfald på boligmarkedet. (Opdateret)
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Skaaning
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Skaaning

"Slå koldt vand i blodet".

Sådan skriver Børsens lederskribent, Steen Leth Jeppesen, der er tidligere direktør i F&P, når han skal kommentere på den uenighed der er brudt ud i realkreditsektoren. Der har været skriverier om, at de fremadrettede uensartede tilbud til boligkøberne kan give uro på boligmarkedet, men det har Steen Leth Jeppesen svært ved at se.

"Nogle advarer således om, at dette vil kaste boligmarkedet ud på dybt vand og medføre store prisfald. Der er dog grund til at slå koldt vand i blodet. Danske realkreditobligationer er fremdeles guldrandede, og forhåbentlig får EU ikke lejlighed til at forringe den tilstand. At låntagere bør orientere sig om vilkår i forskellige institutter er næppe nogen katastrofe. Tilsvarende gælder ved andre finansielle valg og i det hele taget i det økonomiske liv," skriver den liberale lederskribent.

Konkurrenceforvridende

Jeppesen mener ikke, at man kan trække en direkte streg fra det faktum, at lånemodellerne institutterne imellem vil være mere forskellige fremadrettet, og så til, at det skal skabe usikkerhed  om boligpriserne

"Finansiel regulering med det sigte at fremtvinge ensartethed kan ikke undgå at blive konkurrenceforvridende. Der er ingen grund til at antage, at politikere og regeringsbureaukrater derved ville være i stand til at skabe et mere effektivt realkreditsystem. Tværtimod".

Lederskribenten mener snarere at der lurer andre farer for det danske boligmarked.

"At de forestående ændringer i realkreditten skulle føre til mærkbare prisfald på ejendomsmarkedet, virker usandsynligt. Her er ganske andre faktorer på spil. Således er det kritisabelt, at Skats hævning af grundværdierne for 2011 fører til en mærkbar stigning i den i forvejen voksende kommunale grundskyld," skriver Børsens lederskribent.
 

RD henter seniorgæld for 7,5 mia. på tre dage

Moody's er på vippen i Nykredit og Jyske 

Avis: Realkreditten kræver statshjælp til milliardfunding 

Tilsynet: Nykredit generelt realistisk på landbrug 

Bernstein på balancegang  

Nationalbanken: Realkredit-lov trænger til eftersyn 

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også