Jurister mener ejendomsvurderinger kan bryde med EU-lov

Jurister mener ejendomsvurderinger kan bryde med EU-lov
Landets boligejere har fået et foreløbigt bud på, hvad deres grund og bolig er vurderet til. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Landets boligejere har fået et foreløbigt bud på, hvad deres grund og bolig er vurderet til. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

To juridiske eksperter retter kritik mod de nye ejendomsvurderinger, som boligejere mandag fik adgang til at tjekke.

De nye vurderinger kan være i strid med EU-lovgivning - og en anden dansk myndighed bør derfor komme på banen, lyder det til Jyllands-Posten.

Det sker, efter nogle boligejere har oplevet at få ejendomsvurderinger, som virker uforståelige.

Ifølge juraprofessor Hanne Marie Motzfeldt fra Københavns Universitet og lektor fra Syddansk Universitet Jørgen Ullits, burde styrelsen slet ikke have sendt de nye ejendomsvurderinger ud.

En myndighed må nemlig ikke arbejde med borgeroplysninger, som den ved er forkerte, hvilket juristerne vurderer er tilfældet.

”Hvis man har kendskab til, at oplysninger om personer, eller rettere oplysninger af betydning for deres privatøkonomiske forhold, er urigtige, skal myndigheden af egen drift berigtige dem,” siger Jørgen Ullits.

Det fremgår ifølge juristerne af EU’s lovgivning om personoplysninger både, at myndigheden ikke må bruge data om borgerne, som den ved er fejlfyldt, og at oplysningerne skal rettes hurtigt efter, at borgeren gør opmærksom på fejlen.

Vurderingsstyrelsen har onsdag selv oplyst, at boligejere, der har fået en vurdering, som kan være helt skæv, ”i helt særlige tilfælde” kan få en ny.

Men danskerne er ikke blevet hjulpet til at forstå, at de har krav på at få rettet de oplysninger, skriver avisen.

I stedet har det lydt, at de endelige vurderinger ventes udsendt i løbet af 2025, og at der derfor først kan klages til den tid.

Men den går ikke i forhold til EU-retten, siger juristerne til Jyllands-Posten.

Muligheden for at henvende sig, er nemlig det ikke det samme som retten til at få sin sag behandlet, forklarer Hanne Marie Motzfeldt.

Udfordringerne betyder ifølge juristerne, at en anden dansk myndighed nu må på banen.

De peger begge peger på Datatilsynet. Datatilsynet skriver til avisen, at det er rigtigt ”i det omfang, der er tale om personoplysninger,” men at det ”er næppe hensigtsmæssigt”, hvis klagerne skulle gå til dem.

Vurderingsstyrelsen mener selv, at den overholder EU’s databeskyttelsesforordning, skriver den til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også