Efter et års levetid er muligheden for, at staten stiller en garanti for en del af boliglånet i landets yderområder, blevet brugt en enkelt gang. Det oplyser Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, til FinansWatch.

Det var i foråret 2021, at daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsenterede ønsket om en statsgaranti i Danmarks landdistrikter. Baggrunden var, at han og den daværende socialdemokratiske regering så et behov for at hjælpe finansieringen af boliger i landets yderområder på vej.

Ifølge regeringen fik flere potentielle boligkøbere nemlig nej i banken, når de forsøgte at få et lån til deres bolig, alene på grund af boligens beliggenhed.

”Der er store problemer mange steder. Og der er mange eksempler og historier, som jeg får ind fra danskerne, der fortæller, at de bliver henvist til ikke at kunne købe i et yderområde, men at man godt kan få lov i en større by,” sagde Simon Kollerup i maj 2021 til DR.

Et par stykker i proces

Et flertal i Folketinget besluttede sig i 2022 for at indføre ordningen, som trådte i kraft 1. juli 2022 og løber i tre år. Og ordningen overlevede regeringsdannelsen i december 2022, da SVM-regeringen blev skabt. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil ”permanentgøre og forbedre statsgarantien for boligkøb i yderområderne”.

Som FinansWatch beskrev i oktober 2022, blev den første garanti under den nye ordning stillet i efteråret sidste år ved en bolighandel i Kruså i Sønderjylland. Garantien er på 242.000 kr.

Siden da er ingen yderligere garantier blevet stillet, men ”et par stykker” er i proces, oplyser Karsten Biltoft, adm. direktør for Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen, i en skriftlig kommentar til FInansWatch.

Han ønsker ikke at forholde sig til, om brugen af statsgarantiordningen flugter med Finansiel Stabilitets forventninger, inden ordningen trådte i kraft.

”Vi havde ingen specifikke forventninger til ordningen, inden den blev etableret,” skriver Karsten Biltoft.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervsministeriet til, at der kun er stillet én statsgaranti, eller hvordan Erhvervsministeriet i dag ser på størrelsen af det problem, som det politiske ønske om ordningen tog afsæt i.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere erhvervsminister Simon Kollerup, der i dag er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

De långivere, primært penge- og realkreditinstitutter, som vil have mulighed for at gøre brug af ordningen, skal indgå en såkaldt vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet. Ifølge en opgørelse på Erhvervsministeriets hjemmeside har 39 långivere indgået sådan en aftale.

Karsten Biltoft fra Finansiel Stabilitet oplyser, at brugen af ressourcer på statsgarantiordningen er begrænset. I anden halvdel af 2022 havde det statslige selskab udgifter på 1 mio. kr. til at indgå vilkårsaftaler med långivere. De penge blev dækket af staten.

”Det løbende ressourcetræk er for nærværende meget begrænset, og ingen medarbejdere har det som fast arbejdsopgave,” skriver Karsten Biltoft.

Sektoren har spået begrænset behov

Fra den finansielle sektor er ordningen generelt blevet budt velkommen, men flere har udtrykt begrænsede forventninger til, hvor meget den vil blive brugt.

De har bl.a. henvist til, at statsgarantien, som kan stilles for intervallet 60-90 pct. af en boligs værdi, kommer med en garantiprovision, som alt andet lige øger udgifterne til at servicere boliglånet for køberne.

”Det bliver meget få sager. Det skyldes jo i høj grad, at folk stadig skal kreditvurderes for at kunne få et lån. Hvis vi kan godkende folk til et lån, så tilbyder vi dem et lån. Så kan vi åbne skuffen og tilbyde et dyrere lån, som har en statsgaranti. Så kan folk selv vælge,” sagde Mikkel Høegh, boligøkonom hos Jyske Bank, i september sidste år til FinansWatch.

Også de lokale pengeinstitutter har stillet spørgsmålstegn ved, hvor udbredt ordningen kan tænkes at blive.

”Statsgarantien trådte i kraft den 1. juli, og indtil nu er der mig bekendt kun ydet et enkelt lån på ca. 250.000 kr. med statsgaranti. Det taler vel sit eget tydelige sprog,” sagde John Christensen, formand for Lokale Pengeinstitutter og adm. direktør for Lån & Spar Bank, ved Lokale Pengeinstitutters årsmøde i maj.

Garantien kan stilles for køb af boliger, som har en kvadratmeterpris under 8000 kr., eller som har en kvadratmeterpris under 10.000 kr. og ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris på boliger under 8000 kr.