Billigt lån forsvinder inden længe

Realkreditinstitutterne ventes at sløjfe flere fastforrentede lån ved kommende serieskift. 
Kommende boligejere, der går efter et fastforrentet lån, skal forvente sig en højere rente. | Foto: Thomas Borberg
Kommende boligejere, der går efter et fastforrentet lån, skal forvente sig en højere rente. | Foto: Thomas Borberg

Når realkreditobligationerne senere på året får et serieskift, vil en række fastforrentede boliglån forsvinde fra realkreditinstitutternes hylde. Det skriver Finans

Det gælder f.eks. lånet med 10 års løbetid og en rente på -0,5 pct., der har udløb i 2033. Et nyt 10-årigt lån med udløb i 2036 vil næppe blive åbnet, da det vil få en kurs på ca. 80. Tommelfingerreglen er, at kursen skal ligge omkring 100 for at være attraktiv at åbne. 

”I sig selv er det vanskeligt at få høj likviditet i 10 årige lån. Det er de få, der har råd til at betale så store afdrag. Så et lån, der kræver store afdrag og et stort kurstab, fremstår næppe som den store sællert,” siger underdirektør i Jyske Realkredit, Mikkel Høegh, til Finans. 

Både Totalkredit og Jyske Realkredit venter ifølge Finans at rydde godt ud i produktpaletten. Realkreditinstitutterne skifter serie hvert tredje år og vil i år gælde fra 1. september. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også