Tidligere finansminister Kristian Jensen under lup i sag om finanskriseobligationer

Vigtige oplysninger blev ikke givet videre, da daværende finansminister Kristian Jensen (V)i 2017 var i samråd om, hvordan den største obligationsudstedelse i danmarkshistorien var kommet i stand.
Tidligere finansminister Kristian Jensen. | Foto: Martin Lehmann
Tidligere finansminister Kristian Jensen. | Foto: Martin Lehmann

Flere finansministre har ikke videregivet alle relevante oplysninger til Folketinget om 30-årige statslån, der blev udstedt i 2008, men det er særligt Kristian Jensen (V), der er kommet i søgelyset, efter Rigsrevisionens beretning mandag.

Det skriver bl.a. Berlingske og Ritzau.

I 2017 var den daværende finansminister Kristian Jensen kaldt i samråd af Finansudvalget. Her blev han spurgt, om der var en ”forståelse” mellem Nationalbanken og AFP i 2008 om, at AFP skulle sælge en betydelig del af sine værdipapirer i amerikanske dollar for at styrke den danske valutabeholdning.

Statsrevisorer ”meget utilfredse” med obligationsudstedelse i 2008

Ministeren oplyste den gang, at der ikke var en forståelse om at sælge værdipapirer i amerikanske dollar. Han oplyste dog ikke, at der var en forståelse om, at ATP solgte værdipapirer i euro i stedet. Det betegner statsrevisorerne som ”meget utilfredsstillende”.

Kristian Jensen ønsker ikke overfor Berlingske ikke at kommentere på konklusionen.

”Jeg har videregivet de oplysninger, jeg har fået af Finansministeriet. Jeg har ikke yderligere kommentarer til beslutningen,” skriver han i en mail til Berlingske med henvisning til, hvad han i sin tid oplyste til Folketinget på samrådet i 2017.

Siden 2019 har Nicolai Wammen (S) været finansminister. I beretningen fra Rigsrevisionen står der, at ”ej heller i februar 2021” oplyste finansministeren om al relevant kontakt mellem Nationalbanken og Finansministeriet i 2008. Det var først en i november 2021, at korrespondancen blev først belyst efter Statsrevisorernes undersøgelsesanmodning.

Til Ritzau oplyste Finansministeriet mandag, at det ikke var muligt at få en kommentar fra Nicolai Wammen.

Avis: Nationalbanken og ATP havde fortrolig forståelse under finanskrise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også