IMF ser ingen ende på corona før 2022

Den Internationale Valutafond opfordrer til, at der bliver skruet op for tempoet på vaccineudrulningen.
Foto: Mike Theiler/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Theiler/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Der er behov for en hurtigere udrulning af vacciner, hvis verden skal komme pandemien til livs. Det nuværende tempo er nemlig ikke tilstrækkeligt.

Det er budskabet fra Kristalina Georgieva, direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, i en tale onsdag, skriver Bloomberg News.

Her fortæller hun, at IMF holder fast i sit årlige vækstskøn på 6 pct. i 2021, som er på linje med den seneste prognose, der blev offentliggjort i april. Forskellen er dog, at nogle lande nu vil se en højere vækst, mens andre omvendt vil se lavere, lyder det fra Kristalina Georgieva.

Ændringen er sket, i takt med at udrulningen af vacciner, effektiviteten og adgangen til vacciner har udviklet sig forskelligt fra land til land og dermed påvirket deres individuelle skøn. Hertil spiller det ind, i hvor høj grad folk er villige til at tage imod vaccinerne.

Genopretningen er sammen med vaccinerne fortsat stærkt afhængig af blandt andet de økonomiske midler, landene stiller til rådighed.

Fortsætter udviklingen i vaccineudrulningen, som det ser ud lige nu, vil pandemien ikke være overstået før slutningen af 2022, siger IMF-direktøren.

 

IMF anbefaler indgreb på boligmarkedet i Danmark 

IMF foreslår coronaredningsplan på 50 mia. dollar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også