Rådgiver frygter skævt marked med 30 års afdragsfrihed

Sidste år indførte Realkredit Danmark lån med 30 års afdragsfrihed, og for lidt over en måned siden åbnede også Nordea Kredit op for denne mulighed. Lånene er et hit, og det bekymrer rådgiver. Det skriver Børsen.
Foto: Ritzau Scanpix/Kasper Palsnov
Foto: Ritzau Scanpix/Kasper Palsnov

Det er lidt mere end en måned siden, Nordea Kredit genindførte muligheden for 30 års afdragsfrihed med lånetypen Frihed 30. Det sker, efter at Realkredit Danmark har haft stor succes med et tilsvarende lån, Flexlife, der kom på hylderne i efteråret 2017. Udviklingen bekymrer rådgiver, skriver Børsen.

Hos Realkredit Danmark er der givet lånetilbud for omkring 11 mia. kr. i det nye lån, der har stået for en femtedel af alle nyudbetalte lån til private.

Udviklingen bekymrer Poul Stubkjær, medindehaver af virksomheden Stubkjær & Nielsen, som rådgiver om realkredit. Han peger på, at det presser priserne opad, når andelen af variable lån og lån med afdragsfrihed stiger, og han frygter det samme med de nye lån fra Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

"Der er nogle samfundsmæssige perspektiver, man glemmer at adressere i de glittede annoncer, hvor der sidder et pænt, midaldrende ægtepar og fryder sig over deres friværdi. Det er, at man skubber en regning videre til de yngre generationer, som skal ind på boligmarkedet. Det bliver dyrere for dem," siger Poul Stubkjær til Børsen.


Nyt produkt trækker væksten hos Realkredit Danmark 

Danske Bank lancerer fleksibelt bankboliglån

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også