Fortsat intens kamp for danske realkreditobligationer

Interessenterne bag de danske realkreditobligationer kæmper fortsat hårdt for at de danske realkreditobligationer får den rette status i bankernes balancer.

Kampen for de danske realkreditobligationer er røget ud i omkamp, efter EU-Kommissionen tilbage i juli kom med første udkast til, hvordan kravene fremadrettet bliver til finansielle virksomheders balance-sammensætning.

I det regelsæt gemmer sig en bombe under det danske realkreditsystem, fordi alt fra banker, pensionskasser og forsikringsselskaber i Danmark har masser af danske realkreditobligationer på balancen, men EU-politikerne truer med, at de danske realkreditobligationer fremadrettet har en mindre værdi end eksempelvis statsobligationer.

Dansk kritik

”Vi ønsker at realkreditobligationerne får den samme status som statsobligationerne,” siger direktør Morten Frederiksen fra Finansrådet til Bloomberg og peger på, at likviditeten i de danske realkreditobligationsserier er større, end flere europæiske statsobligationer.

Selvom EU-Kommissionen har lyttet til den danske kritik, så er der fortsat elementer i forslaget fra i sommers, der skal justeres, anføres det overfor Bloomberg. Bankernes problem er, at de ikke i samme grad som i dag må tælle egne realkreditobligationer med, når de skal opgøre deres balancer.

Hos Karsten Beltoft, direktør for Realkreditforeningen, finder man trøst i, at Tyskland er på dansk side i kampen for at sidestille realkreditobligationerne med statsobligationerne.

”Det gør mig fortrøstningsfuld, at vi er i samme båd som Tyskland,” siger Beltoft til Bloomberg.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også