Udlandet slubrer dansk realkredit i sig

Realkreditinstitutterne har gennem de seneste 12 måneder udstedet realkreditobligationer for 113 mia. kr. 70 pct. af dem er købt af udenlandske investorer.

Udenlandske investorer gafler dansk realkredit til sig.

Gennem de seneste 12 måneder har danske realkreditinstitutter udstedt realkreditobligationer til finansiering af variabelt forrentede realkreditlån for 113 mia. kr.

70 pct. af dem er købt af udenlandske investorer, skriver Realkreditrådet i en pressemeddelelse.

”Vi har den seneste tid set en stor interesse i udlandet for realkreditobligationerne bag de variabelt forrentede lån. Obligationerne er attraktive, fordi investorerne her opnår en høj sikkerhed. Det er i høj kurs på et marked præget af stor usikkerhed som følge af gældskrisen i Grækenland og andre europæiske lande. Investorernes tillid til de danske realkreditobligationer slår endnu en gang fast, hvor solidt vores realkreditsystem er," siger direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen, i pressemeddelelsen.

Fra april 2010 til april i år er udlandets beholdning af realkreditobligationer udstedt i forbindelse med variabelt forrentede lån steget med 38 pct.

Samlet er udlandets beholdning af realkreditobligationer steget med 20 pct. til en samlet værdi af 370 mia. kr. ved udgangen af april 2010, skriver Realkreditrådet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også