FinansWatch

Fortsat fremgang for erhvervsudlån

Realkreditinstitutternes erhvervsudlån fortsætter med at vokse. Ved udgangen af februar 2011 udgjorde det samlede realkreditudlån til erhvervsvirksomhederne 535 mia. kr.

Realkreditinstitutternes erhvervsudlån fortsætter med at vokse. Ved udgangen af februar 2011 udgjorde det samlede realkreditudlån til erhvervsvirksomhederne 535 mia. kr. Det er omkring 78 mia. kr. mere end i oktober 2008, da finanskrisen viste sit grimme ansigt. Udviklingen fremgår af Nationalbankens MFI-statistik for februar 2011.

"Der har siden begyndelsen af 2005 været en stabil og positiv vækst i realkreditinstitutternes erhvervsudlån. Udviklingen blev endda ikke afbrudt eller bremset af finanskrisen. Det har hele tiden været muligt for realkreditinstitutterne at sælge realkreditobligationer uden egentlige begrænsninger. Det er tilmed sket til kurser, som har sikret en konkurrencedygtig pris på realkreditlånene," siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Realkreditinstitutternes erhvervsudlån har siden sommeren sidste år været større end erhvervsudlånet fra pengeinstitutterne.

Bankfinansieringen til fast ejendom, anlægsinvesteringer og andre kreditter udgjorde 485 mia. kr. ved udgangen af februar 2011.

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs