Regnskab: Lavere resultat i landets mindste realkreditinstitut
Det fremgår af regnskabet for 2010. Årets resultat før skat og kursreguleringer er faldet til 131,7 mio. kr. fra 158,2 mio. kr. i 2009. For 2011 ventes et lidt højere niveau end i 2010.
Det skyldes ifølge ledelsen først og fremmest lavere afkast på kapitalplaceringerne. De udløste i 2010 en gevinst på 218,7 mio. kr. i forhold til et ekstraordinært godt afkast på 347,4 mio. kr. året forinden.
Udlånsporteføljen er vokset med 1,1 mia. kr., mens nettorenteindtægterne er faldet en smule til 170 mio. kr. fra 173 millioner i 2009. LR Kredit har en balance på 13,6 mia. kr. LR Kredit låner primært ud til offentligt støttet byggeri.
Tabellen viser udviklingen i LR Kredit henover de seneste fem år. Alle tal er i mio. kroner.
2010 |
2009 |
2008 |
2007 |
2006 |
|
Nettorenteindtægter |
169,8 |
173,0 |
165,5 |
159,7 |
156,3 |
Nettogebyrindtægter |
-11,7 |
-0,8 |
-10,2 |
-16,5 |
-19,5 |
Nedskrivninger |
-0,1 |
0,0 |
-1,0 |
0,8 |
-0,8 |
Resultat før kursregulering og skat |
131,7 |
158,2 |
174,1 |
143,1 |
125,5 |