Nykredit-topchef ser gerne sammenlægning af datacentraler

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, drømmer om en sammenlægning af landets tre bankdatacentraler, efter at datterselskabet Totalkredit har indledt det fælles arbejde med BEC, Bankdata og SDC om en fælles rådgivningsplatform for realkredit. Det skriver Insidebusiness.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Nykredits datterselskab, Totalkredit, er sammen med datacentralerne BEC, Bankdata og SDC, der hver især servicerer de omkring 60 partnerbanker i Totalkredit-samarbejdet med bank-it, i gang med at skabe en fælles rådgivningsplatform inden for realkreditlån, og det får nu Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen til at ønske en sammenlægning af de tre datacentraler. Det skriver Insidebusiness.

”Store it-projekter tager år, og det kan også gå galt, selv hvis man kun har en leverandør (eksempelvis KMD, red.). Men vi er meget glade for den aftale om den nye platform. Vi har løst nogle governancemæssige problemstillinger. Men spørger du mig direkte, om det havde været nemmere med en eller to datacentraler i stedet for tre? Så er svaret naturligvis ja,” siger Michael Rasmussen til Insidebusiness.

En sammenlægning af en eller flere af de tre danske bankdatacentraler bestemt ikke en ny idé. Alligevel tror Michael Rasmussen på, at det kan lykkes, selvom han dog ikke vil sætte en dato på.

Han peger på, at en sammenlægning vil give god mening netop i forhold til bankerne omkring Totalkredit, idet der her er mulighed for i fællesskab at ændre tingene.

Medie: Totalkredit står over for stort it-projekt 

Her er datacentralen med bedste omdømme  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også