Nykredit holder telefonkonference hemmelig

Nykredit vil gerne forklare sit regnskab over for investorer og analytikere. Men pressen må ikke lytte med.
Foto: ESKESTAD MIK, POLFOTO
Foto: ESKESTAD MIK, POLFOTO

I forbindelse med præsentationen af regnskabet for første kvartal, afholder Nykredit en telefonkonference, hvor koncernledelsen vil forklare og uddybe regnskabet, samt svare på spørgsmål fra investorer og analytikere.

Helt usædvanligt har Nykredit dog valgt decideret at nægte medier adgang til at lytte med på konferencen, herunder FinansWatch.

Dermed er det kun analytikere og investorer, der må høre koncernledelsens udlægning af regnskabet, lige som Nykredit afskærer medierne fra at høre spørgsmål fra, og svar til, analytikere og investorer. Det på trods af, at andre finansielle virksomheder typisk giver enhver mulighed for at lytte med på telefonkonferencer.

Nykredit er dog i forvejen kendt for at være lukket på flere centrale områder. Finanskoncernens årlige investor-relations dag har altid været lukket for medierne, lige som Nykredit blankt har nægtet at udlevere de regnestykker, der ligger bag beslutningen om drastisk at forhøje bidragsstatserne for kunderne i Totalkredit.

Endnu et voldsomt minus i Nykredit Bank

23 Totalkredit-banker foreløbig uden for erhvervslån-satsning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også