Regnskab: Nykredit hensætter lille milliard på renteswaps

Nykredit tager i første kvartal endnu et hug på værdien af sine renteswaps. Denne gang er hensættelser opgjort til knap 1 mia. kr., og dermed er bundlinjeresultatet på niveau med sidste år på trods af en bedre kerneforretning (opdateres)

Nykredits regnskab for første kvartal var præget af hensættelser på renteswaps, da banken denne gang måtte hensætte 992 mio. kr. til det, den kalder 'værdiregulering af derivater som følge af renteændringer'. Det skal sammenlignes med 181 mio. kr. i hensættelser i første kvartal af 2014.

"Banken har ingen direkte renterisiko på beholdningen af renteswaps, idet renterisikoen er afdækket ved indgåelse af hedgeforretninger med større inden- og udenlandske banker," skriver Nykredit i regnskabet, der fortsættes:

"Værdireguleringerne skal derfor især ses i lyset af de reservationer, der er foretaget som følge af usikkerheden tilknyttet de juridiske forhold på andelsboligområdet og kundernes økonomiske situation. Størrelsen herpå påvirkes blandt andet af udviklingen i den 30-årige swaprente, der per 31. marts 2015 udgjorde cirka 1,1 pct. mod cirka 1,7 pct. ved udgangen af 2014."

Kort sagt stiger Nykredits hensættelser, fordi renten falder. Det har den gjort næsten kvartal de seneste tre år, hvilket har gjort Nykredits swaps til et tilbagevendende tema i regnskaberne.

Basisindtægterne fra forretningsdriften steg til 3.290 mio. kr. fra 2.743 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, men på grund af den store hensættelse til renteswaps, faldt de samlede basisindtægter til 2.151 mio. kr. fra 2.433 mio. kr. året før.

Udlånet stiger

"Realkreditvirksomhedens basisindtægter af forretningsdrift steg med 313 mio. kr. og udgjorde 2.223 mio. kr., svarende til en stigning på 16 pct., som følge af øgede bidrags- og aktivitetsindtægter. Såvel Nykredit Realkredit som Totalkredit viste en fremgang, blandt andet som følge af usædvanlig høj omlægningsaktivitet," forklarer Nykredit i regnskabet.

Nedskrivningerne på udlån faldt i realkreditdelen til 348 mio. kr. fra 475 mio. kr., mens bankdelen lavede en samlet tilbageførsel på 19 mio. kr., hvilket kan sammenlignes med en nedskrivning på 40 mio. kr. sidste år.

Resultatet før skat lød på 883 mio. kr. mod 878 mio. kr. sidste år, mens nettoresultatet steg til 686 mio. kr. fra 678 mio. kr.

Udlånet er steget til 49,4 mia. kr., når man sammenligner det med sidste års 48,1 mia. kr., men i forhold til fjerde kvartal er det faldet fra 50,5 mia. kr. Omvendt er indlånet faldet til 67,7 mia. kr. fra første kvartal sidste år, hvor det blev opgjort til 68,6 mia. kr. Ved udgangen af 2014 lød det til gengæld på 65, 2 mia. kr.

Nykredit må igen til lommerne på swap-aftaler 

Nykredit har reserveret ca. 6,5 mia. kr. til tab på renteswaps 

Regnskab: Nykredit ramt af swaps og investeringer 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også