Nykredit overvejer erstatning for Moody's

Flere investorer så gerne, at Nykredit havde to uafhængige ratings, og derfor overvejer koncernen at hyre en erstatning for fyrede Moody's. Fitch er inde i overvejelserne.

Nykredit blev træt af de svingende ratings fra Moody's i foråret, hvor man som det tredje danske realkreditinstitut valgte at opsige samarbejdet. Men nogle investorer så gerne, at koncernen fortsat havde to ratings, hvorfor man nu overvejer, om Standard & Poor's-ratingen skal suppleres. Det skriver Børsen Finans.

Et oplagt valg kunne være Fitch, der allerede rater Realkredit Danmark.

”Det er ikke afgjort, om vi vil bruge Fitch. Men Fitch er mere på linje med Standard & Poor’s i vurderingen af dansk økonomi med gode offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen, en stor pensionsopsparing og en høj boliggæld. Moody’s delte ikke den samme opfattelse,” siger koncerndirektør i Nykredit Søren Holm til Børsen Finans.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også