Nykredit og borger.dk indgår samarbejde

Nykredit vil fremover linke fra sin netbank til økonomiske information og personlige services fra det offentlige på borger.dk.

Nykredit har som den første bank indgået et samarbejde med den fællesoffentlige portal borger.dk om at linke fra selskabets netbank til økonomi-aktuelle info og personlige services fra det offentlige på borger.dk.

Nykredit skriver i en pressemeddelelse, at linksamarbejdet betyder, at Nykredits kunder kan komme til relevante sider på borger.dk om f.eks. pension og skat. Det kræver blot et klik på linket i netbanken og efterfølgende adgang med NemID.

Derudover vil der i Nykredits netbank løbende blive linket til nyheder fra borger.dk, som kan have relevans for kundens økonomi.

Mål er bedre service

”Størstedelen af vores kunder bruger jo netbanken til at håndtere deres daglige økonomi, så mange vil opleve det som en god ekstra service, at de nu kan springe omvejene over og gå direkte til de relevante sider i det offentlige regi,” siger koncerndirektør Per Ladegaard, Nykredit.

Både Nykredit og det offentlige har strategier for digitalisering af kommunikationen med borgere og kunder i løbet af de kommende år.

Samarbejde med finanssektor

Link-samarbejdet ligger derfor godt i tråd med disse strategier, fortæller Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

”Mange danskere foretrækker i dag at betjene sig selv digitalt, og derfor giver det god mening at koble forskellige services sammen på tværs af det offentlige og den finansielle sektor, så mulighederne bliver så lettilgængelige for borgerne som muligt. Jo bedre vi er til at gøre brug af mulighederne, desto større værdi vil det give for både borgere, myndigheder og virksomheder.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også