Engberg: Fortsat sten i skoen

Onsdag fik Nykredit Konkurrencerådets tilladelse til at hæve bidragssatser på eksisterende realkreditlån. Men det betyder ikke, at realkreditinstituttets sko nu er helt stenfri.
Af Ritzau Finans

"Det er jo stadig sådan, at vi skal spørge Konkurrencestyrelsen om lov til at hæve bidragssatserne yderligere for eksisterende kunder. Og det krav er fortsat en sten i skoen," siger administrerende direktør i Nykredit Peter Engberg.

Det er baggrunden for, at den såkaldte "bidragssag" fortsat kører for domstolen.

Sagens substans er, om Nykredit fortsat er bundet af sit løfte om ikke at hæve bidragssatserne, som Nykredit afgav i 2003 som forudsætning for tilladelsen til at overtage konkurrenten Totalkredit.

Vi mener den er udløbet

"Vores opfattelse er, at den binding udløb i 2010," siger Peter Engberg.

I 2010 ophørte Nykredits bindinger over for de pengeinstitutter, der oprindeligt ejede Totalkredit.

Men det er Konkurrencestyrelsen ikke enig i. Og derfor skal Nykredit fortsat spørge om lov til at hæve bidragssatserne for eksisterende Nykreditkunder, mener styrelsen.

"Vi ville gerne sende det signal til finansmarkedet, at vi kan hæve bidragssatserne, hvis omkostningerne kræver det. Det har vi vist, at vi kan med den forhøjelse, vi nu kan gennemføre. Men vi vil gerne have helt frie hænder også i forhold til yderligere forhøjelser, siger Peter Engberg.

 

Konkurrencerådet godkender Nykredits priser

Afgørelsens time for Nykredit kl. 13.00

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også