FinansWatch

Nykredit: Vores kapital er stærk

Også Nykredit melder ud, hvordan koncernen kom ud af den seneste kapitaltest fra EBA. Nykredit kan ikke leve op til overgangsreglernes kapitalprocent, "...men det har i praksis mindre betydning," vurderer Nykredit selv.

Ligesom Danske Bank melder også Nykredit ud om bankens resultat i netop overstået kapitaltest udført af EBA.

I en meddelelse skriver Nykredit, at koncernen har en meget stærk kapitalsituation efter de fremadrettede kapitaldæk­ningsregler med en kernekapital ekskl. hybridkapital (Core-Tier-1-kapital) på 15,5% af de risikovægtede aktiver.

"I EU-kommisionens forslag til nye kapitaldækningsregler er kravet for større internationale banker i 2019 på 9-11,5% alt efter konjunktursituationen. De 15,5% er også klart større end EBA's mål for kapitaltesten på mindst 9%m," skriver Nykredit.

Større krav

Nykredit skriver også, at Ifølge overgangsreglerne er kapitalkravet til realkreditlån betydeligt større end under de fremtidige regler.

"Det skyldes, at de gamle Basel I regler ikke tog hensyn til realkreditlånenes lave tabsrisiko. Efter overgangsreglerne har Nykredit en kernekapital ekskl. hybridkapital på 8,94% (8,8% ult. 2010), hvilket er mindre end kapitaltestens mål på 9%," skriver Nykredit.

"Nykredit har et stærkt kapitalgrundlag med en Core-Tier-1-kapital på 15,5% (efter de fremadrettede regler). Overgangsreg­lernes kapitalprocent på 8,94 har i praksis en mindre betydning," siger Koncerndirektør Søren Holm ifølge meddelelsen.

 

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs