Engberg roser elementer i regeringsgrundlaget

Nykredit ser flere gode ting fra politisk hold med den ny regering. Men der er også ting, der undrer Nykreditchefen meget.
Foto: WREM STEEN
Foto: WREM STEEN

"Det handler blandt andet om struktur. Tilbagetrækningsreformen består sådan, at der er flere på arbejdsmarkedet. Og der er den lavere skat og dermed også et større incitament til at arbejde. Der er uddannelse og energi, som vi også synes er fornuftige ting," siger Nykredits administrerende direktør Peter Engberg.

Nykredits topchef mangler dog fortsat at få klarhed over fradragsretten for private pensionsindbetalinger.

"Incitamentet til at få så meget af den fremtidige pensionsbyrde gjort privat. Jeg har ikke set, at det er taget af bordet, og det kan jeg simpelthen ikke forstå. Det betyder at folk skal spare op af frie midler, og så er risikoen for at man anvender pengene i sit almindelige økonomiske liv langt større," siger Peter Engberg.

Fred tak

På boligområdet, som i sagens natur er Nykredits kerneområde, ser topchefen det meget vigtigt, at der kommer fred på markedet.

- Boligpakkerne er væk og det vigtigste er fred på boligmarkedet. Det er det, der skal til. De urolige økonomiske tider siden foråret har fået boligmarkedet til at tørre ind og så har vi haft valg, diskussionen om ny regering og om nye boligpakker. Jeg tror det vigtigste for boligmarkedet er, at der kommer ro, og at man ved, hvad man har at rette sig efter," lyder det fra Nykredits topchef, der ser balance mellem renter, indkomster og priser.

"Der burde være større aktivitet, hvis man ser på de økonomiske nøgletal. Men psykologien har været dårlig, og så er det en god ting, at man nu har fået sikkerhed for hvordan reglerne er," siger Peter Engberg.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også