Nykredit og Moody’s er venner igen

Striden mellem Moody’s og Nykredit endte, da de omdiskuterede lån blev udskilt i et særskilt kapitalcenter. Det kostede ét hak i ratingen, men nu er uenigheden begravet.

Ratingbureauet Moody’s gik i forsommeren til angreb på dansk realkredit. Det medførte, at Realkredit Danmark opsagde samarbejdet, men Nykredit udskilte rentetilpasningslånene i et særskilt kapitalcenter, der i går modtog sin første rating fra Moody’s.

Det nye kapitalcenter H bliver stemplet med Aa1, der er et enkelt nøk under topkarakteren Aaa. Det er den pris, Nykredit har måttet betale for kontroversen med Moody’s.

Moody's smækker Aa1-stempel på Nykredit-center

Ikke et problem

”Det har jo haft den konsekvens, at det bliver ratet én karakter dårligere, og det opfattet vi ikke som et væsentligt problem. Så vi er tilfredse,” siger koncerndirektør Søren Holm til FinansWatch.

Han forklarer, at striden med Moody’s blandt andet bunder i, at ratingbureauet anskuer verden fra New York. I amerikansk perspektiv kan Nykredit ikke være systemisk vigtig, da den har et begrænset indlån. Det negativ syn kan måske ændre sig, hvis Nykredit bliver udnævnt til systemisk vigtig i den kommende bankpakke, som Søren Holm forventer.

”Hvis Moody’s så kan se, at vi bliver systemisk vigtig alligevel, så vil jeg da tro, det korrigerer sin opfattelse,” siger han.

Ingen uenigheder

Ophører jeres uenigheder med Moody’s nu?

”Vi ser forskelligt på risikoen for rentetilpasningslån, men bortset fra det synes vi ikke, det er nogen uenigheder.”

Nykredit forventer stadig, at det nye kapitalcenter vil få topkarakteren Aaa fra Standard & Poor.

Nykredit forventer at være systemisk vigtig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også