Nykredit fejrer 50 års jubilar

Det er ikke hverdagskost, at en virksomhed kan fejre en medarbejders 50-års jubilæum, men det kan de hos Nykredit den 26. august.

Niels Magnus, der er økonomidirektør i Nykredit Mægler A/S, kan fejre 50 års jubilæum i Nykredit-koncernen. Den officielle dato for jubilæet var den 1. juli, men da var Niels Magnus på ferie, så han bliver fejret af kollegerne den 26. august.

Niels Magnus, der uddannet cand. jur., HD, statsautoriseret ejendomsmægler og har en international lederuddannelse fra IMD i Lausanne, har i løbet af sin karriere bestridt flere funktioner som bl.a. funktionschef i Jyllands Kreditforening i Aalborg og chef for Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforenings fælles EDB-afdeling i Aalborg. Ved den senere fusion med Nykredit blev han ansvarlig for teknologiområdet som EDB-direktør.

Det skriver Nykredit i en avis-annonce for jubillæet.

Gennem de seneste 18 år har Niels Magnus haft ansvaret for en række af de administrative og driftsmæssige ledelsesfunktioner i Nykredit Mægler A/S, der med hovedkontor i Aarhus, varetager Nykredit-koncernens aktiviteter på ejendomsmæglermarkedet i de to landsdækkende kæder Nybolig og Estate-mæglerne.

"Som en markering af jubilæet samt, at Niels Magnus fra 1. september har valgt at indstille sin daglige gang hos Nykredit Mægler for at fortsætte på konsulentbasis, er der reception fredag 26. august hos Nykredit Mægler A/S, Åhave Parkvej 29, 8260 Viby J," står der i annoncen.

FinansWatch ville godt have talt med Niels Magnus, men han har valgt ikke at stille op til interview.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også