Nykredit Bank følger trop i rentestigning
Det sker med henvisning til bl.a. Nationalbankens renteforhøjelse torsdag, men også til stigende finansieringsomkostninger for den finansielle sektor samt øgede udgifter til Indskydergarantifonden.
Forhøjelsen er på op til 0,25 pct.point på indlån og op til det dobbelte - 0,5 pct.point - på udlån.
Modsat oplyser Danske Bank, at den undlader at meddele en renteforhøjelse i denne omgang. Banken varslede i sidste uge en forhøjelse af udlånsrenten med op til 0,5 pct.point med virkning fra 1. august.
(Ritzau Finans)