Styrelse: Nykredits prisforhøjelser er ok
Nøjagtig et år efter at Nykredit fik forbud mod at hæve sine administrationspriser af Konkurrencerådet, vælger realkreditkæmpen nu at hæve prisen med 1000 kr. pr. lånt million om året.
Det skyldes formuleringen af de tilsagn, Konkurrencestyrelsen gav, dengang Nykredit overtog Totalkredit i 2003. Det forklarer vicedirektør Christian Ølgaard fra Konkurrencestyrelsen.
"I de gamle tilsagn står, at de ikke må hæve priserne i Nykredit. Men der står ikke noget om Totalkredit," siger han til Ritzau Finans og tilføjer, at Konkurrencerådet sidste år slog fast. at Totalkredit ikke er omfattet af tilsagnet.
Priser op i Totalkredit
Nykredits manøvre går netop ud på at hæve priserne i Totalkredit og så kun lukke nye privatkunder ind gennem Totalkredit, ikke gennem Nykredit. På den måde vil eksisterende kunder i Nykredit ikke rammes af prisstigningen, og dermed er prisforhøjelsen i orden set med konkurrencemyndighedernes briller.
"Vi mener ikke, at de ændringer, som Nykredit vil foretage, er i modstrid med den afgørelse, som Konkurrencerådet har truffet," fastslår Christian Ølgaard.
Vicedirektøren kan ikke give en forklaring på, hvorfor tilsagnene er formuleret, så de ikke dækker Totalkredit, da fusionen blev gennemført før hans tiltrædelse.
Ritzau Finans
Relaterede artikler:
Læs alt om opbruddet i Nykredit og dansk realkredit
For abonnenter
Engberg: Vi omgår ikke styrelsens dom
For abonnenter