Nykredit lod stråmænd holde ejendomme

Nykredit har lige som Amagerbanken benyttet stråmænd til at undgå tvangssalg af nødlidende ejendomme.

I mindst to tilfælde har finanskoncernen Nykredit ladet stråmænd holde ejendomme for over en mia. kr. for at undgå store tab ved tvangssalg. Det skriver dagbladet Børsen.

Det drejer sig bl.a. om den fynske forretningsmand Borris Tangaa Nielsen, der fra 2008 til 2010 opbevarede nødlidende ejendomme for Nykredit for over 600. mio. kr. i sit selskab Drea Ejendomme.

Oprindeligt var det den fallerede ejendomsspekulant Martin Klüts, der havde lånt pengene til ejendommene gennem Forstædernes Bank, som i 2008 blev overtaget af Nykredit.

Ikke rette tidspunkt

”Vi er trådt ind i den her aftale, da vi var forpligtede til det. De betingelser, kendte vi til, da vi i sin tid købte Forstædernes Bank. Og årsagen til, at vi ikke har solgt ejendommene endnu, er, at vi har vurderet, at det rigtige tidspunkt for at gå i markedet med de her ejendomme, ikke har været der endnu,” siger bankdirektør Bjørn Mortensen fra Nykredit.

Borris Tangaa Nielsen overtog ejendommene uden at stille kaution. Det har ikke været muligt for Børsen at få en kommentar fra Borris Tangaa Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også