DLR Kredit viser fremgang på toplinjen i første halvår, hvor netto renteindtægterne bliver opgjort til 807,5 mio. kr. fra 755,6 mio. kr. Netto rente- og gebyrindtægterne voksede til 682,1 mio. kr. fra før 640,4 mio. kr.

Udlånet i nominel værdi er fladt i forhold til sidste år. Der er i alt lånt 131,511 mia. kr. ud fra DLR, hvor omtrent to tredjedele er til landbruget, mens resten er til øvrigt erhverv.

Mens toplinjen vokser, så falder bundlinjen alligevel. Det skyldes primært kursreguleringerne, som er negative med 155 mio. kr. mod et tab på 71 mio. kr. for et år siden.

Kursreguleringerne er en særlig historie hos DLR, fordi instituttet køber relativt mange af sine egne, korte obligationer. De udstedes med en kuponrente på eksempelvis 1 pct., mens den effektive rente er tæt på nul. Dermed har DLR et teknisk tab på næsten én pct., som bliver opvejet af højere indtægter på renterne.

Nedskrivningerne beløb sig til 48,6 mio. kr. i første halvår mod 42,3 mio. kr. for et år siden. Ganske vist er DLR tungt eksponeret mod landbruget, men instituttet har altid førsteprioritetspant, og der er pant i de mest sikre aktiver som bygninger eller landbrugsjord, mens bankerne sidder mere usikkert. Det har holdt nedskrivningerne relativt lave - krisens omfang taget i betragtning.

Resultatet efter skat blev 288 mio. kr. mod 325 mio. kr. for et år siden.