Med to tredjedele af udlånet til landbruget, har DLR Kredit de senere år stresstestet sin forretningsmodel, hvor aktionærerne i form af lokale og regionale pengeinstitutter garanterer for en del af tabene. Det mener direktør Jens Kr. A. Møller, der sammen med adm. direktør Bent Andersen præsenterede årsregnskab i sidste uge.

Det viser et overskud før skat på 336 mio. kr. mod 450 mio. året forinden. Nedskrivningerne er faldet til 106 mio. kr. fra 159 mio. kr. i 2009.

Virkelighedens stresstest

DLR ejes blandt andet af 94 lokale og regionale pengeinstitutter, der formidler kreditinstituttets produkter, ligesom de garanterer for en del af tabene på formidlede udlån til gengæld for en provision.

”Alting skal jo stresstestes i øjeblikket. Og når man ser på vores regnskab for 2008, 2009 og 2010, så er der jo sådan set tale om en stresstest af vores tabsreducerende ordninger,” siger Jens Kr. A. Møller.

”Vi havde selvfølgelig gerne set et bedre resultat, men vi synes, at vi er kommet pænt i gennem. Når cirka 90 milliarder af vores 130 milliarder i udlån er til landbruget, så er det ikke voldsomme tab og nedskrivninger, vi har,” siger Jens Kr. A. Møller til FinansWatch.

Det gode budskab

DLR Kredit sidder på 31 pct. af markedet for udlån til landbruget. Et marked, der ikke har det så slemt, som mange gerne vil tegne et billede af, fastslår Jens Kr. A. Møller.

”Det gode budskab er, at selvom vi har med en sektor at gøre, som mange dømmer ude, så går det faktisk ikke så skævt. Det bliver ikke umoderne at spise sig mæt,” siger Jens Kr. A. Møller, der dog ikke lægger skjul på, at man holder nøje øje med udviklingen inden for svineproduktionen.

”Det vi er nervøse for er, at ubalancen mellem kornpriser og prisen på svinekød er længe om at udjævne sig. Der vil være nogen, der skal ud af markedet i en periode,” siger Jens Kr. A. Møller, der af samme grund også forventer nedskrivninger omkring 100 mio. kr. i 2011.

”Det er worst case. Dansk landbrug har profiteret af de stigende fødevarepriser på to produktionsgrene; planteavl og mælkeproduktion. Men på grund af at svinepriserne ikke er steget, så halter svineproduktionen stadig efter. Vi mener godt, at vi kan se 2011 hjem på planteavl og mælk,” Jens Kr. A. Møller.

Hjælp fra staten

Selv om han mener, at DLR Kredit har bestået virkelighedens stresstest, er det ikke uden hjælp fra staten, at DLR Kredit har manøvreret sig gennem krisen. Med hybrid kernekapital for 4,8 mia. kr. og 7,5 milliarder i statsgaranteret seniorgæld i reserve har kreditinstituttet i høj grad gjort brug af hjælpen fra staten.

Mens DLR Kredit sidder på 31 pct. af udlånet til landbruget ligger markedsandelen på realkreditudlånet til private boligudlejnings- og andelsboliger på 8 pct. og til konto- og forretningsejendomme på 10 pct.

Fastholde markedsandel

Ambitionen er at fastholde markedsandelen på landbrug og samtidigt øge en smule på de andre forretningsområder.

”På den korte bane kommer vi ikke meget højere op. Men når tingene letter lidt og bliver normaliseret, så tror jeg stille og roligt, at vi kan øge vores andel på ”ikke-landbrug” til 12-15 pct., som nogenlunde afspejler det, som vores aktionærer har i markedsandel,” siger Jens Kr. A. Møller og peger på, at det også handler om image.

”Vi mener, at DLR er et indarbejdet navn, som man godt kan sige realkredit i forbindelse med, uden at sige landbrug. Men vi gør ikke noget stort ud af, at vi har vores hovedsæde i København. Vi samarbejder med lokale og regionale pengeinstitutter og er primært aktive vest for Valby Bakke. Og sådan bliver det også i femtiden,” siger han og afviser i øvrigt, at DLR Kredit vil byde sig til over for EDC, der for nylig afbrød samarbejdet med BRFkredit.