Avis: BRF Kredit ny duks på nedskrivningsfronten

En analyse fra Finanstilsynet viser, at BRF Kredit leverer branchens største forbedring af nedskrivinger på udlån, skriver Børsen.

BRF Kredit, der har været prügelknabe blandt realkreditinstitutterne, er måske på vej op til overfladen igen.

Adm. direktør Sven Blomberg og co. får under alle omstændigheder en tiltrængt opmuntring fra Finanstilsynet, der i en analyse har kigget på insitutternes nedskrivninger på udlån. Sammenligner man nedskrivingerne i første halvår 2011 med nedskrivningerne i 2010 står BRF Kredit for den største positive udvikling, fordi nedskrivingerne er faldet med små 300 mio. kr.

Voldsomt ramt af krisen

"Bag vores reduktion i nedskrivninger ligger, at vi blev voldsomt hårdt ramt under finanskrisen, fordi vi var så eksponeret mod boligudlejning. Men efter at vi har taget de nedskrivninger, ser det nu tilsyneladende ud til, at vores behov for nedskrivninger gennemsnitligt ligger under de andre realkreditselskaber," siger adm. direktør i BRF Kredit, Sven Blomberg til Børsen.

Det spændende nu er nedskrivningsniveauet fremadrettet i takt med, at økonomien viser ingen eller meget lille vækst. Men hverken hos Nykredit eller DLR ser man se store faresignaler.

"Vi får lister og statistikker på tvangsauktioner, der rækker 3-4 måneder ind i fremtiden, og her ser vi godt nok en lille stigning i antallet, men ikke noget dramatisk," siger DLR-direktøren Bent Andersen, der har budgetteret med et nedskrivningsniveau på omkring 110 mio. kr. for hele 2011.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også