FinansWatch

Finanstilsynet er skeptisk over mangel på garanti til sociale investeringsprogrammer

Ifølge regeringens reformudspil skal danskernes pensionsopsparing kunne bruges til at investere i velfærden gennem såkaldte sociale investeringsprogrammer. Det er dog uden sikkerhed for afkast.

Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet.

I begyndelsen af april fremlagde regeringen sin sammenhængsreform, hvilket som tidligere udmeldt blandt andet indeholder et ønske om at få pensionsselskaber til at investere pensionspenge i sociale projekter i de danske kommuner. Formålet er bl.a. at finansiere initiativer, der eksempelvis får langtidsledige i job eller flere unge gennem en uddannelse.

Dog har pensionsselskaberne ingen direkte indflydelse på projekterne, og tilbagebetalingen og afkastet er kun garanteret, hvis projekterne er en succes, skriver Finans.

Finanstilsynet har tidligere advaret pensionskasserne om, at der skal være helt målbare afkastmuligheder i relation til risikoen, hvis der er tale om alternative investeringer.

"Det er ikke normalt, at et pensionsselskab foretager en investering, hvor der er en reel risiko for at tabe hele det investerede beløb mod at få et passende afkast. Det nærmeste, vi kommer det, er, at et selskab køber en option på en fremtidig begivenhed. Det sker f.eks., når et selskab køber et rentederivat, men her er der tale om risikostyring," siger Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet, til Finans.

Pensionsselskabet PKA har tidligere meldt ud, at man er lydhør over for ideen om sociale investeringsprogrammer, men lagde i den forbindelse vægt på, at det var forudsat høj sikkerhed.

Forsiden lige nu

Forslag om loft på kviklån skudt ned i Folketinget

Et forslag fra SF om et omkostningsloft på kviklån står ikke til at blive til virkelighed. For selv om flere af Folketingets partier anerkender udfordringen med himmelhøje kviklånsrenter, så var det under tirsdagens førstebehandling af forslaget småt med opbakningen.

PFA satser over halv milliard på Amager-projekt

Pensionsselskabet køber industrivirksomheds ejendomme og forbereder bolig- og kontorplaner, selvom lokalplan ikke er på plads. Selv hvis det glipper, kommer vi ikke til at gå tomhændede fra investeringen, siger ejendomsdirektør Michael Bruhn til EjendomsWatch. Datterselskab i Thylander Gruppen er med som udvikler.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere