Tidligere overvismand: 2025-plan øger kompleksiteten af pensionssystemet

Det danske pensionssystem er i forvejen yderst komplekst, og 2025-planens pensionforslag vil øge kompleksiteten yderligere, lyder det fra tidligere overvismand Torben M. Andersen i et debatindlæg på Altinget.dk.
Ifølge Torben M. Andersen vil regeringens 2025-plan gøre pensionssytemet yderligere kompliceret.
Ifølge Torben M. Andersen vil regeringens 2025-plan gøre pensionssytemet yderligere kompliceret.

Regeringen har udskudt forhandlingerne om 2025-planen, som ellers blandt andet skulle reformere det danske pensionssytem. Men det er måske meget godt. I hvert fald mener tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, at den fremlagte plan blot vil yderligere komplicere et i forvejen kompliceret system.

Det skriver han i et debatindlæg på Altinget.dk.

Regeringen lægger op til, at der skal være mulighed for at indbetale til aldersopsparing, tidligere alderspension, som ikke beskattes ved udbetaling og ikke indgår i modregningsgrundlaget for offentlige pensioner. Dette skal styrke incitamentet til at indbetale mere, når man er tæt på pensionsalderen og samtidig gøre det mere fordelagtigt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det vil ifølge Torben M. Andersen skabe et blandingssystem med nogle pensioner, der behandles på én måde i forhold til beskatning og modregning, og andre på en anden måde. Desuden bryder det med bruttoprincippet i skattesystemet.

"Det er uheldigt og bidrager til at komplicere et i forvejen komplekst system. Det svækker den fordelingspolitiske præcision i de offentlige pensionstillæg, når der kun modregnes på grundlag af en del af de samlede pensioner," lyder det i debatindlægget på Altinget.dk fra Torben M. Andersen.

Pensionsbranchen om 2025-nedbrud: Tiden kan være givet godt ud

FA: Fremtidens pensionsordning skal tage højde for løsarbejdere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også