Regnskab: Faldende beskæftigelse presser toplinjen i Bankpension

Indbetalingerne til Bankpension er faldet i første halvår, hvor antallet af medlemmer, der har job, er på retur.

Bankpension, der i øjeblikket forhandler om sammenlægning med PFA Pension, oplevede en tilbagegang i de løbende indbetalinger i første halvår, da de faldt med syv pct. til 410 mio. kr., fremgår det af selskabets regnskabsmeddelelse.

"Det kan tilskrives en faldende beskæftigelse i den finansielle sektor, heriblandt for Bankpensions medlemskreds," fremgår det af regnskabet.

Til gengæld steg engangsindskuddene 62 mio. kr. fra 33 mio. kr. i de første seks måneder af 2014.

Som de fleste andre pensionsselskaber var Bankpension påvirket af et godt afkast i første kvartal, mens andet kvartal var sværere. Afhængigt af investeringsprofil fik kunderne et afkast før pensionsafkastskat på mellem minus 0,5 pct. og plus 8,5 pct.

"I andet halvår kan afkastet på traditionelle obligationer komme under pres. Der forventes dog et beskedent positivt investeringsafkast for året som helhed," skriver Bankpension.

Omkostningerne til investerings- og forsikringsadministration faldt med 7 pct. til 30 mio. kr., når man sammenligner med de tilsvarende måneder sidste år. Ifølge Bankpension skyldtes faldet stram omkostningsstyring.

"Bankpensions omkostningsniveau er blandt de laveste inden for den kreds af selskaber, der opererer i det kommercielle marked, hvor kunderne ikke er tvungne medlemmer som følge af overenskomster mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer," skriver selskabet i regnskabet.

Tilsynskritik sår tvivl om fusionsplaner med PFA

Bankdirektører i kritiseret dobbeltrolle

Bankpension efter tilsynskritik: "Vi varetager medlemmernes interesse"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også