Der er intet odiøst i, at en gruppe ansatte med ansvar for investeringer hos Akademikerpension har haft bonusordninger, som har indbragt dem mere i løn selv i år, hvor afkastet har været meget negativt.

Sådan lyder det fra pensionsselskabets adm. direktør, Jens Munch Holst, i forbindelse med, at FinansWatch har sat lup på omkostningerne i Akademikerpension, som tidligere på året måtte fyre ti medarbejdere og undlade at genbesætte seks stillinger.

”Det er jo et forretningsområde, hvor vi har lagt os fuldstændig i markedslejet med de ansatte. Hver eneste dag konkurrerer vi om gode medarbejdere, og når folk går ud herfra, får de enten bedre eller lignende vilkår. Der er ikke nogen, der går ned i løn, når de går ud herfra,” siger Jens Munch Holst.

Kapitalforvalteren MPIM er et datterselskab til Akademikerpension, som varetager Akademikerpensions investeringer og har finans- og investeringsdirektør Anders Schelde som adm. direktør.

Fra 2021 til 2022 steg lønudgifterne i MPIM med omkring 26 pct. til samlet 36,6 mio. kr., på trods af at afkastet i 2022 lød på minus 11,6 pct. I et andet år, 2020, var lønningerne vokset fra 15 til 31 mio. kr. sammenlignet med året inden. 

Ifølge Akademikerpension kan man ikke sammenligne antallet af ansatte på tværs af årene, da der for nogle medarbejderes vedkommende er tale om splitansættelser, hvilket betyder, at medarbejderne er ansat i både Akademikerpension og i MPIM.

Jens Munch Holst bekræfter, at der i 2022 blev udbetalt større variabel løn end i 2021, og fortæller, at de ansatte bliver aflønnet med både en fast og variabel løn.

Den variable løn afhænger af, om Akademikerpensions investeringer klarer sig bedre end et benchmark.

”Det er selvfølgelig mærkeligt for udefrakommende, at man kan få bonus, når afkastet er negativt. Men det er jo den måde, det løber på, når man måler den enkelte op mod et markeds-benchmark. Hvis man performer bedre end benchmarket, så får man også variabel aflønning, når afkastet er faldende,” siger Jens Munch Holst.

Er guld værd

I 2022 var Akademikerpensions afkast negativt med 11,6 pct., har pensionskassen selv oplyst. Det er omtrent på niveau med gennemsnittet i pensionssektoren.

”Sidste år var ikke et godt afkast, men hvis det havde ligget på benchmarket, havde vi tabt yderligere 6 mia. kr.,” siger Jens Munch Holst.

Akademikerpension havde i 2022 et negativt investeringsafkast på 17,7 mia. kr. før skat.

”At medarbejderne har været med til at lave en investeringsstrategi, eksekvere på den og give os det merafkast, er jo guld værd for os, som sidder med vores pensionsopsparinger. Det betyder, at vi har fået mere, end hvad vi ellers ville have kunnet få i markedet,” siger direktøren.

Jens Munch Holst vil ikke fortælle mere detaljeret, hvad der udløser bonus. Han siger, at bonussen – eller den variable løn, som det hedder i Akademikerpension – bestemmes over tre år og er individuelt fastlagt i ansættelsesvilkårerne for medarbejderne.

”Hvis der er større udsving, får man det udjævnet over tid. Aflønningen er sådan relativt markedskonform. Den får vi jo løbende testet af med rådgivere for, om det er rimeligt eller helt urimeligt.”

Hvor stor en del af lønnen er variabel?

”Det varierer lidt og kommer an på, hvor godt teamet har performet. Vi fastlægger et merafkast, som man skal have for at få variabel aflønning ud fra. Og hvis man ikke rammer det, så risikerer man ikke at få noget,” siger Jens Munch Holst. 

Skal tiltrække talenter

Akademikerpension, der kendt for sit store fokus på den grønne omstilling og god selskabsledelse, har af og til harceleret mod store bonusser i erhvervslivet.

”Vi vil gerne have nogle tydelige KPI’er og nogle gode rapporter, hvor selskaberne gør rede for, hvorfor de har tildelt den bonus til direktører, som de nu engang har. Mange selskaber er i vores optik ikke i mål med det endnu,” sagde Anders Schelde, investeringsdirektør hos Akademikpension, i maj til FinansWatch.

Men kritikken af bonusser har rettet sig mod topledelserne i de selskaber, som Akademikerpension investerer i, påpeger Jens Munch Holst, der ikke selv modtager bonus. Og at det medlemsejede pensionsselskab giver bonus i sit datterselskab, handler om at kunne tiltrække og fastholde talent.

”Investeringspolitikken bliver jo fastlagt i bestyrelsen, og den fastlægger også benchmarkene. Det vil sige, at det er nogle låste, officielle benchmarks, vi arbejder med, og så er det nogle benchmarks, som vi ikke selv opgør. Det er meget, meget vigtigt, at vi kan aflæse benchmarkene ude i markedet, så det ikke er en opgørelse, jeg isoleret set skal stå på mål for.”

Hvorfor bruger I overhovedet bonusaflønning?

”Investeringsområdet har jo altid haft en eller anden grad af bonusaflønning, som relaterede sig til det afkast, man kunne præstere. Det ville være meget lettere for mig at sige til dem, at vi har fast aflønning hele vejen rundt. Men så vil jeg bare ikke have de mennesker inde i huset, som har den her performance-tilgang.”

Kommer I til at kigge på, om bonusserne er hensigtsmæssigt?

”Det vil for mig være det samme som at opsige mine medarbejderne. Det er en del af deres kontrakt. Og jeg ønsker ikke at sætte mine medarbejdere fri, når jeg gerne vil have et godt afkast og stoler på, at de kan levere det,” siger Jens Munch Holst.

Kritik af ATP

Akademikerpension er ikke det eneste selskab, som har udbetalt bonusser efter et svært afkastår i 2022. Også ATP har belønnet medarbejderne i investeringsafdelingen, selv om selskabet tabte 64 mia. kr. sidste år. Det skrev Finans i februar.

Adm. direktør i pensionkassen, Martin Præstegaard, sagde dengang, at bonusprogrammet er nødvendigt for at tiltrække medarbejdere, og forklarede, at bonussen dækker over de seneste tre års performance, som inkluderer positive afkast på hhv 36,9 mia. kr. og 17,6 mia. kr. i 2021 og 2020. 

”Vi har et bonusprogram, som er konformt med andre markedsaktører. Vi er nødt til at være om end ikke førende, men på niveau med andre på løn og arbejdsmarkedsvilkår, hvis vi vil have kompetente medarbejdere,” sagde Martin Præstegaard til Finans.