Hvis høj inflation og stigende renter har gjort ondt på folkepensionisternes pengepung det seneste år, er der en hjælpende hånd på vej.

Den årlige regulering af folkepensionen betyder nemlig, at de kan se frem til en pæn stigning fra det nye år.

Det viser de nye satser ifølge pensionsselskabet Danica Pension.

Tallene viser, at en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst ­ før skat ­ kan få op til 179.328 kroner i folkepension årligt og 199.228 kroner, hvis pensionisten også får ældrechecken, lyder det.

I forhold til i år er der henholdsvis tale om en stigning på 6060 kroner og 6760 kroner. Det svarer til en stigning på 3,5 procent.

Det er den højeste stigning i folkepensionen siden 2010, oplyser Danica Pension.

At folkepensionen stiger skyldes den automatiske regulering, som sker hvert år af de offentlige ydelser, herunder folkepensionen.

Udgangspunktet for den forhøjelse som sker, er udviklingen i lønningerne to år tidligere.

Selv om det kan ses som en hjælpende hånd i en tid med stigende priser, er det ikke sikkert, at man vil føle, at pengene rækker lige så langt som tidligere.

Det siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom hos Danica Pension.

”De stigende priser i 2022 og 2023 har gjort ondt på landets mange pensionister og medført, at økonomien for mange er mere presset,” siger han.

Han påpeger, at det kan være en særskilt udfordring på kort sigt, da de fleste pensionisters indkomst består af udbetalinger fra opsparingen samt af folkepensionen.

For mange pensionister vil stigningen i folkepensionen blive mere end spist op af de stigende priser.

”Landets pensionister har udsigt til en forholdsvis stor stigning i indkomsten, og det er i sig selv positivt.”

”Men man skal bare have for øje, at de dels skal betale skat af stigningen, og at udgifterne til at opretholde livet samtidigt er steget endnu mere. Så der bliver med andre ord ikke råd til dyre bøffer og rødvin med folkepensionen.”