Akademikerpension udpeger entreprenør til boligprojekt

Der skal opføres i alt tre bygninger med bl.a. café, boliger og offentlige lokaler, der vil overgå til kommunen, når byggeriet i Lillerød står færdigt.
En visualisering af Kulturtorvet, hvor opførelsen vil starter i 2024. | Foto: PR / JCN Bolig
En visualisering af Kulturtorvet, hvor opførelsen vil starter i 2024. | Foto: PR / JCN Bolig

I samarbejde med Kube Management har Akademikerpension udvalgt JCN Bolig til at være totalentreprenør på projektet kaldet Kulturtorvet, der bl.a. omfatter 102 boliger og parkeringskælder i nordsjællandske Lillerød.

Det skriver JCN Bolig i en pressemeddelelse.

”Succesen af vores ejendomsprojekt afhænger af et fokuseret og målrettet samarbejde. Vi ser samtidig samarbejdsmodellen med JCN Bolig og vores andre samarbejdspartnere som vigtig for at lykkes med at inkorporere vores visioner for et mere bæredygtigt projekt og samtidig have snor i økonomien,” lyder det fra Søren Møller-Larsson, ejendomschef i Akademikerpension, i meddelelsen.

Akademikerpension lavede i efteråret 2022 i samarbejde i Kuben Management, der er bygherrerådgiver, et skitseprojekt, som derefter kunne bydes ind på, hvor man ved årsskiftet havde udvalgt tre mulige kandidater.

Eftersom parterne førhen har samarbejdet på et projekt i Vejle faldt valget på JCN Bolig, der ved byggestart i 2024 skal stå for opførelsen af i alt 10.090 kvm bygning med boliger, offentlige lokaler, café og parkeringskælder.

Der er tale om i alt tre bygninger, hvor den ene kaldet Teaterhuset bliver en ca. 6487 kvm stor karrébygning i fire etager med 60 boliger, parkeringskælder med 98 pladser, tagterrasse og 800 kvm offentlige lokaler, der overtages af Allerød Kommune.

Bygningen kaldet Biografboligerne bliver også opført i fire etager over 1977 kvm med 27 boliger. Den sidste bygning kaldet Bibliotekshusene indeholder en 200 kvm café i bunden, seks etplans boliger i stueetagen og ni toetagers boliger ovenpå.

De andre samarbejdspartnere på projektet tæller arkitekter fra Urban Power, P+P Arkitekter, ingeniørfirmaet Norconsult og bæredygtighedsrådgivere fra Ekolab.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie, EjendomsWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også