Pensionsselskaber har investeringer for 25 mia. kr. i "de sorteste" selskaber

PFA og Danica har de største investeringer i selskaber, der fortsat leder efter ny olie, kul og gas.
PFA har størst investering i selskaber, der fortsat leder efter blandt andet olie. | Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
PFA har størst investering i selskaber, der fortsat leder efter blandt andet olie. | Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Danske pensionskasser har investeringer for knap 25 mia. kr. i selskaber, der ikke blot udvinder olie, kul og gas, men også arbejder på at lede efter det i fremtiden. 

Det skriver DR Nyheder baseret på en ny opgørelse fra NGO’en Mellemfolkeligt Samvirke.

Blandt 16 pensionskasser i opgørelsen indtager PFA førstepladsen, når det kommer til størrelsen på investeringer i selskaberne, som Mellemfolkeligt Samvirke kalder ”de sorteste”. PFA har således investeringer for 4,5 mia. kr. i selskaber, der fortsat leder efter ny olie, kul og gas. Danica indtager andenpladsen med investeringer for knap 3,6 mia. kr.

Over for DR Nyheder slår PFA’s chef for investeringer, Rasmus Blessing, fast, at selskabet har en holdning om, at det bedre kan betale sig at eje aktier end at frasælge for på den måde at kunne benytte sin ejerandel til at påvirke selskaberne indefra. 

”Klimakrisen er så stor en udfordring, at vi bliver nødt til at stå på to ben. Vi skal investere massivt ind i grønne løsninger og vedvarende energi. Men det er også helt afgørende, at der er nogle, der skubber på, for at de eksisterende energiselskaber transformerer sig. Det er derfor, vi er investeret i de her selskaber,” siger Rasmus Bessing, chef for investering i PFA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også