Vindsektoren er i krise, og det sætter sine spor i de afkast, som landets pensionsselskaber har høstet på dén type investeringer.

Tal fra analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen viser, at aktivklassen infrastruktur, som bl.a. dækker over vindenergi, i årets første seks måneder resulterede i et negativt afkast på 0,2 pct. på tværs af de selskaber, som indgår i talmaterialet. Det står i skærende kontrast til 2022 og 2021, hvor afkastet var positivt med hhv. 18,3 pct. og 15,9 pct.

Hos PFA, som er landets største kommercielle pensionsselskab med godt 600 mia. kr. under forvaltning, hæfter Peter Tind Larsen, chef for alternative investeringer, sig ved, at afkastet er positivt, hvis man ser længere tilbage i tiden.

Gennem de seneste fem år har afkastet været på 9 pct. Tager man kun udgangspunkt i 2023, har afkastet været negativt med omkring 5 pct. for PFA.

”Det er vi sådan set fint tilfredse med. Det har afkastmæssigt slået et globalt aktiemarked i samme periode med en risikoprofil, der i virkeligheden ligger tættere op ad obligationer end aktier,” siger Peter Tind Larsen.

Peter Tind Larsens ansvarsområde inden for investeringer i infrastruktur udgøres af 15 mia. kr., hvor godt halvdelen er inden for vedvarende energi.

Vindsektoren er gennem de senere år blevet presset fra flere fronter. Stigende omkostninger, inflation, rentehop og udbud af projekter, der har vist sig ikke at være rentable, har presset hele sektoren fra udviklere såsom Ørsted og ned gennem hele forsyningskæden.

Store investeringer i børsnoterede vindselskaber

Ud over pensionssektorens alternative investeringer eksempelvis gennem eksterne fonde eller direkte investeringer i projekter har også det børsnoterede marked budt på minusser. Det gælder bl.a. for danske selskaber som Ørsted og Vestas.

Ørsteds markedsværdi er i hele træskolængder blevet halveret siden årsskiftet. For Vestas har faldet været på knap 30 pct.

De to aktier fylder godt op i en række penisonsselskabers aktiedepoter, som grafen herunder viser.

Hos AP Pension har nedgangen for vindmølleindustrien ikke mindsket appetitten på at investere i energiformen. Helle Ærendahl Heldbo, chef for alternative investeringer hos selskabet, understreger, at vind er en langsigtet investering, og der vil være en risiko for både op- og nedture.

”Den afkastnedgang, som vi har set i 2023, ændrer ikke vores syn på vindenergi, og vi er stadig komfortable med vores vindenergiinvesteringer, da vi mener, at det vil være en vigtig del af verdens energiforsyning i fremtiden,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Helle Ærendahl Heldbo, chef for alternative investeringer hos AP Pension.

Omtrent samme toner lyder fra Sampension. Investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen oplyser, at udviklingen ikke har haft væsentlig betydning for selskabets vindinvesteringer.

”Vi har i 2023 både været aktive inden for investeringer i eksisterende vindmøller samt fokuseret på mere langsigtede projekter inden for planlægning af nye vindprojekter på land samt re-powering af nogle af vores eksisterende vindmøller i Tyskland,” skriver han i en kommentar.

Re-powering betyder, at eksisterende vindmølleparker med nogle år på bagen fornyes med nyere og større møller.

Flere løse ender i projekter under opførelse

Hos Akademikerpension påpeger investeringsdirektør Anders Schelde, at afkastet er afhængigt af, hvor i processen vindmølleprojekterne befinder sig. Han deler projekter op i tre dele: Dem, som allerede er opført, dem, som er under opførelse, og dem, som er planlagt til at blive opført på et tidspunkt i fremtiden.

”Det, der er opført, er der ikke så mange løse ender ved. Den eneste bevægelige del er ofte blot rentekurven, og den svinger op og ned. Det kender vi fra mange andre aktivklasser, så det er en risiko, som vi kender og kan kontrollere,” siger Anders Schelde, der melder om mere markant modvind fra de projekter, som er ved at blive stablet på benene.

”Det, der er under opførelse, er bl.a. det, som Ørsted har brændt fingrene på. Ud over rentekurven er der mange andre løse ender: Inflation, forsyningskæder, skatteforhold. Det hele bliver kastet op i luften og falder hårdt ned på nogle, mens andre slipper mildere.”

240 grønne mia. kr.

Velliv investerer udelukkende i vindenergi via fonde og har en ”begrænset eksponering” mod vindprojekter under opførelse, oplyser Christoph Junge, chef for alternative investeringer hos penionsselskabet.

Velliv investerer primært i generalistfonde, som investerer bredt på tværs af sektorer. Øvelsen er bl.a. at ramme den fordeling på sektorniveau på tværs af fondene, som Velliv ønsker.

”Vi analyserer hvert år, hvor vi har huller i vores eksponering, enten geografisk eller på sektorniveau. De huller forsøger vi så at fylde ud ved at finde fonde, som kan give os den ønskede eksponering. Eksempelvis besluttede vi i 2020, at vi havde rigeligt med vedvarende energi, men vi manglede investeringer i digital infrastruktur. Det gik vi så målrettet efter,” siger Christoph Junge.

En opgørelse fra brancheorganisationen F&P fra 2022 viste, at pensionssektoren investerede omkring 240 mia. kr. i grønne projekter og virksomheder. Det skal ses i forhold til de godt 4000 mia. kr., som sektoren i alt forvalter af medlemmernes og kundernes opsparinger.

FinansWatch og EnergiWatch har til denne artikelserie forgæves forsøgt at få kommentarer fra Danica, Pensiondanmark og ATP.