FinansWatch

Ny juridisk vurdering: Huslejeloft kan være ekspropriation

Der vil med stor sandsynlighed være tale om ekspropriation, hvis Folketinget indfører et loft over huslejestigninger, lyder det i en ny juridisk vurdering, som Ejendomdanmark har fået lavet. Dermed kan en stor ekstraregning være på vej til skatteborgerne, mener brancheorganisationen.

"Det understøtter vores frygt for, at en lovproces i højeste gear ikke afdækker alt," udtaler Peter Stenholm, adm. direktør i Ejendomdanmark.

Regeringens planlagte loft over huslejestigninger vil med stor sandsynlighed være ekspropriation.

Sådan lyder det i en ny afdækning af lovforslaget, som juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Mortensen har lavet for brancheorganisationen Ejendomdanmark.

”Det understøtter vores frygt for, at en lovproces i højeste gear ikke afdækker alt. Nu har vi så sikret, at spørgsmålet om ekspropriation er blevet besvaret mere grundigt. Så kan det ikke komme bag på nogen, hvis skatteborgerne ender med at modtage en regning i milliardklassen,” udtaler Ejendomdanmarks adm. direktør, Peter Stenholm, i en pressemeddelelse.

Lovforslaget, der efter planen skal færdigbehandles af Folketinget torsdag, er blevet kørt i stilling med høj hast, mener Ejendomdanmark. Her påpeger man blandt andet, at parterne kun har haft 66 timer til at komme med en tilbagemelding på det første lovudkast.

”Vi er ikke eksperter i grundloven, men vi er eksperter i vores medlemmer og deres forhold. Derfor kan vi også se, at forslaget negligerer den administrative byrde og ikke giver klare nok svar på ventilen for at bryde loftet. Sådan kan politikere ikke behandle en hel branche,” udtaler Peter Stenholm.

Ifølge Ejendomdanmark rammer huslejeloftet skævt. Organisationen mener i stedet, at Folketinget burde udnytte, at man allerede har et værktøj til at hjælpe lejerne: Boligstøtten.

”Hvis det virkelig handlede om at hjælpe de lejere, der er mest trængt på økonomien, så var boligstøtten det rette værktøj. Det er ikke dem, der får mest gavn af et loft,” udtaler Peter Stenholm.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch.)

Pensionskasse forventer at tabe op mod 300 mio. kr. på huslejeindgreb

F&P vil forfølge spørgsmål om ekspropriation efter aftale om loft over huslejestigninger

Mere fra FinansWatch

Instabank sagsøger Lunar efter droppet opkøb

Afblæsningen af Lunars opkøb af norske Instabank står nu til at udløse et søgsmål mod den danske fintechbank. ”Vi regner med, at næsten alle aktionærer vil være med,” siger adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs