Læger vinder prisen som årets arbejdsmarkedskasse

Årets Finansvirksomhed: Det blev Lægernes Pension, som tog prisen hjem som Årets Finansvirksomhed blandt arbejdsmarkedspensionselskaberne.
Finansdirektør Niels Elmo Jensen, tog imod prisen på vegne af Lægenes Pension. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard
Finansdirektør Niels Elmo Jensen, tog imod prisen på vegne af Lægenes Pension. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Ligesom sidste år vandt Lægernes Pension Årets Finansvirksomhed blandt arbejdsmarkedspensionsselskaberne, da selskabet blandt andet har været førende på afkast.

Prisen blev uddelt af FinansWatch og EY torsdag i Pressen i JP Politikens Hus.

”Lægernes Pension leverede igen i år det højeste årlige afkast på gennemsnitsrenteordninger på hele 13,8 pct. og har ligeledes leveret det højeste afkast set over en femårig periode. Det flotte afkast har blandt andet medvirket til, at den administrerede formue var oppe på 104 mia. kr. ved udgangen af 2021,” lød det i begrundelsen, der også fremhævede selskabets effektive drift.

Industriens Pension og Pensionskassen for Sygeplejesker og Lægesekretærer var også begge nominerede.

Det var finansdirektør Niels Elmo Jensen, som tog imod prisen for Lægernes Pension.

”Igen i år er vi faktisk overraskede. Vi troede, vi havde gennemskuet jeres algoritmer. Nu har vi taget den to år i træk, og det fortæller jo lidt om, at det er en robust strategi vi har, og det falder tilbage på vores ualmindeligt dygtige kolleger i Lægernes Pension,” sagde Niels Elmo Jensen.

”De er gode til samarbejde og er kompetente, så en stor tak til dem,” sagde han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også