Pensionsselskab sælger Nordeas hovedsæde i Aarhus til lokal udvikler

PKA har solgt 3200 kontorejendom i det centrale Aarhus til udviklings- og ejendomsselskabet Emilienborg. Prisen lyder på lige knap 100 mio. kr. "Målet er at skabe en bedre sammenhæng," udtaler køber.
Den handlede ejendom huser i øjeblikket Nordea, der dog fraflytter lejemålet til foråret. | Foto: PR / Emilienborg
Den handlede ejendom huser i øjeblikket Nordea, der dog fraflytter lejemålet til foråret. | Foto: PR / Emilienborg

Det lokale udviklings- og ejendomsselskab Emilienborg har pr. 1 december overtaget en 3200 kvm kontorejendom på Sankt Clemens Torv 6 i Aarhus. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Sælger er pensionsselskabet PKA. Ifølge tingbogen lyder købsprisen på 91,5 mio. kr. for ejendommen, der for øjeblikket huser Nordea hovedsæde i Aarhus.

"Det er en spændende ejendom, som oprindeligt er opført som bank- og kontorbygning i 1967. Den har lige indtil Nordeas fraflytning i foråret 2022 været anvendt til samme formål," udtaler Emilienborgs ejer og direktør, Thorkil Kristensen, i pressemeddelelsen, hvor han afslører planerne for ejendommen:

"Den gældende lokalplan giver mulighed for, at der fremadrettet vil kunne skabes et mere attraktivt og levende butiksliv i området omkring Sankt Clemens Torv og Bispetorvet. Målet er at skabe en bedre sammenhæng mellem Strøget, Sankt Clemens Stræde og Store Torv," udtaler han.

Handlen er blevet formidlet erhversmægleren og navnebroren Thorkild Kristensen Erhverv Aarhus.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch

Lokal investor køber Aarhus-ejendom for tocifret millionbeløb og er varm på mere

Windsurfing skaffede penge til den første ejendom — i dag ejer han for en milliard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også