IT-bøvl forsinker nyt pensionsprodukt i P+

IT-problemer hos P+ får arbejdet med at lancere nye, ansvarlige investeringsprodukter til at trække ud. Samtidig er kunderne splittede i spørgsmålet om, hvordan de ansvarlige investeringer skal håndteres.
Foto: Statkraft
Foto: Statkraft

Siden efterårets generalforsamling i P+ har pensionskassen arbejdet målrettet på at introducere en ny produktkategori for selskabets mere end 100.000 medlemmer.

De nye investeringspuljer vil give kunderne mere fleksibilitet i deres investeringsvalg, men lanceringen har fået startvanskeligheder.

Overgangen til en ny it-platform har således forsinket projektet nogle måneder og givet udfordringer i den daglige betjening af medlemmer. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse

Samtidig viser en ny undersøgelse fra selskabet selv, at pensionskassens medlemmer er splittede i spørgsmålet om, hvordan de ansvarlige investeringer skal håndteres fremadrettet.

Lidt mere end halvdelen af de medlemmer, der har svaret på undersøgelsen, vurderer det sandsynligt, at de vil placere deres pensionsopsparing i en pulje med ekstra højt fokus på ansvarlighed og bæredygtig udvikling.

Men 15 pct. ønsker at pensionskassen udelukkende fokuserer på afkast, mens 26 pct. ønsker at pensionskassen med det samme sælger selskaber, der ikke opfører sig ansvarligt.

"Det må altså konstateres, at medlemmerne er delte i dette spørgsmål, og det stiller krav til, hvordan vi sikrer, at alle medlemmer har mulighed for at føle sig hjemme i pensionskassen," skriver pensionskassen.

Undersøgelsen er foretaget blandt 19.500 tilfældigt udvalgte medlemmer, hvoraf 15 pct. valgte at deltage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også