Regeringens forslag til en ny pensionsordning for de personer, der har været længst tid i job, skal rette op på den uretfærdighed, der blev skabt, da politikerne forringede efterlønnen i 2011.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på et pressemøde.

"Det har skabt stor uretfærdighed på vores arbejdsmarked, og vi løfter nu det ansvar, der skal løftes for at rette op på den uretfærdighed," siger hun.

Efter forringelsen af efterlønnen har staten sparet adskillige milliarder kroner. Socialdemokratiet har dog kun afsat tre milliarder kroner årligt til at betale for deres forslag til en ny pensionsordning.

Efterlønsordningen giver mulighed for, at ældre kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end folkepensionsalderen.

Statsministeren indleder mødet med at sige, at hun står ved velfærdsforliget fra 2006, som sikrer, at pensionsalderen stiger i takt med, at vi lever længere.

"Da vi lavede aftalen i 2006, var der stadig god mulighed for at gå på efterløn. Siden er efterlønnen blevet kraftigt forringet, og for mange grupper de facto afskaffet," siger hun.

Der er på det seneste åbnet en ny debat på Christiansborg, der går på, om man skulle lave et loft over, hvor meget pensionsalderen må stige. Enhedslisten har gjort det til et krav, at den ikke må stige mere end 68 år, hvis de skal lægge stemmer til forslaget.

Men Mette Frederiksen har afvist kravet og står ved velfærdsforliget.

"Den betyder, som alle danskere ved, at folkepensionsalderen kommer til at følge med, når vi lever længere. Når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er et grundlæggende sundt princip, og det står vi bag."

"Når pensionsalderen sættes op med ét år, giver det i runde tal cirka ti milliarder kroner ekstra. Det er rigtig mange penge, som vi har brug for til sygehuse, børn og ældre. Det er en vigtig del af grundlaget for dansk økonomi," siger Mette Frederiksen.

Forringelsen af efterlønnen blev vedtaget i 2011 med stemmer fra regeringspartierne Socialdemokratiet og SF, fordi der var et flertal blandt de blå partier og regeringspartneren De Radikale, der krævede regeringens tilslutning.