FinansWatch

Enhedslisten stiller modkrav for støtte til ny tidlig pension

Regeringen skal fastfryse pensionsalderen på 68 år, hvis Enhedslisten skal støtte ny ret til tidlig pension.

Pernille Skipper Foto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix

Hvis Enhedslisten skal støtte regeringens storstilede projekt om en ny tidlig pension for nedslidte, kræver partiet til gengæld, at den planlagte stigning i den generelle folkepensionsalder skrottes.

Politisk ordfører Pernille Skipper slår fast, at regeringen ikke kan tage Enhedslistens stemmer "for givet" i forhandlingerne om en ny tidlig pension.

"Hvis vi sætter os i forhandlingslokalet og kun taler om tidligere pension for enkelte grupper – uden overhovedet at tale om den generelle stigning i pensionsalderen, kan man jo ikke tage det alvorligt," siger Pernille Skipper.

Partiet vil fastfryse pensionsalderen på 68 år i 2030, som det allerede er besluttet, og til gengæld undlade at hæve den til 69 år i 2035, som regeringen vil, skriver Jyllands-Posten.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere