Pensionspenge bliver i stigende grad investeret i grøn energi
![Karsten Beltoft, underdirektør i Forsikring & Pension](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article10682437.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Karsten%2520Beltoft%2520ude%2520h%25C3%25B8jformat.jpg)
Danske pensionsselskaber har for alvor fået smag for investeringer i grønne og miljørigtige energikilder.
Det skriver Politiken onsdag.
I løbet af de seneste fire år, fra 2014 til 2017, er de danske selskabers samlede investeringer i vindmøller, solceller og biobrændsel mere end fordoblet fra 41 til 101 mia. kr.
For hver dansk pensionskrone, der investeres i sorte, miljøbelastende energikilder som olie, kul og gas, investerer selskaberne nu i gennemsnit 5 kr. i de grønne og vedvarende energikilder, viser en ny medlemsundersøgelse udarbejdet af brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Dermed er mere end 80 pct. af pensionsselskabernes energiinvesteringer i dag placeret i vedvarende energi.
"Når man tager i betragtning, at 85 pct. af verdens energiforbrug fortsat stammer fra den sorte energi og kun 15 pct. fra den grønne, må man sige, at pensionsbranchen går foran med store skridt i den grønne omstilling, der er målet både i Danmark og i store dele af verden," siger Karsten Beltoft, underdirektør i Forsikring & Pension til Politiken.
Pensionsfonde skal stå skoleret for ikke at tage højde for klimaforandringer
Efter klimapres: Pensionskasse frasælger fossile investeringer
Minister: Ok, hvis etiske investeringer koster – bare pensionsopsparerne er spurgt