Formand tager til genmæle mod kritik af Velliv Foreningens bonusmodel

Formand for Velliv Foreningen mener, der er gode grunde til, at konstruktionen bag Vellivs deling af overskuddet med kunderne ser ud, som den gør.
Peter Gæmelke er formand for Velliv Foreningen, som ejer Velliv. | Foto: Gregers Tycho
Peter Gæmelke er formand for Velliv Foreningen, som ejer Velliv. | Foto: Gregers Tycho

Med udbetaling direkte til kundernes egne konti får Vellivs kunder mulighed for selv at bestemme, hvad de vil bruge deres bonus fra pensionsselskabet til, og bonusmodellen sikrer, at der er penge at uddele til projekter, der arbejder for at forbedre den mentale sundhed. Det skriver Peter Gæmelke, formand for bestyrelsen hos Velliv Foreningen, der ejer Velliv, i et debatindlæg hos Finans.

”Den bonusudbetaling, som vores medlemmer modtager, er et synligt bevis på, at det går godt i foreningen og pensionsselskabet og giver samtidig mulighed for at medlemmerne selv kan vælge, hvordan de ønsker at bruge pengene. Det kan jo godt være, at prioriteringerne i en børnefamilie er anderledes end hos pensionisten, og det vil vi ikke gøre os til herre over,” skriver Peter Gæmelke.

Han skriver videre, at bonusmoddelen i efteråret fik ”meget stor opbakning” i Velliv Foreningens repræsentantskab, som havde drøftet modellen.

Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør og nuværende medlem af Velliv Foreningens repræsentantskab, kritiserede tidligere på ugen Vellivs bonusmodel over for Finans. Modellen er skruet sådan sammen, at Velliv betaler udbytte til Velliv Foreningen, som deler 80 pct. af sit overskud direkte ud til kunderne. De resterende 20 pct. udbetaler foreningen til almennyttige formål inden for arbejdet med mental sundhed.

Konstruktionen betyder, at kunderne betaler almindelig indkomstskat af bonussen, når den bliver udbetalt.

Hos andre kundeejede selskaber såsom PFA og AP Pension får kunderne også bonus, men her bliver bonussen tilskrevet kundernes opsparinger hos selskaberne. Det betyder, at kunderne betaler den løbende pensionsafkastskat på 15,3 pct. af det afkast, som opsparingen kaster af sig, samt bliver beskattet af udbetalingerne, når de engang går på pension.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også