Sampension og Lærernes Pension skifter aktuar på ny

Ny ansvarshavende aktuar i Lærernes Pension har fagligheden og personligheden på plads, udtaler finansdirektør.
Marie-Claire Reffs er ny ansvarshavende aktuar i Lærernes Pension. | Foto: Pr
Marie-Claire Reffs er ny ansvarshavende aktuar i Lærernes Pension. | Foto: Pr

Lærernes Pension mistede tidligere på måneden sin ansvarshavende aktuar til Sampension, men nu har pensionskassen fundet afløseren i netop Sampension.

Det drejer sig om Marie-Claire Reffs, der har tilbragt de seneste otte år i Sampension. De seneste godt tre år har hun været afdelingsleder for finans-aktuariatet. 

Hun er uddannet aktuar fra Københavns Universitet i 1998 og har tidligere arbejdet i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (i dag P+) og Skandia (som i 2019 blev købt af AP Pension). 

I Lærenes Pension overtager hun jobbet fra Jesper Brohus, der den 1. september begyndte i Sampension som ny ansvarhavende aktuar, og som havde haft jobbet i Lærernes Pension i 17 år. 

”Det er trods alt begrænset, hvor mange der render rundt med den rette erfaring ude i markedet, men med Marie-Claire har vi været så heldige at få både den rette faglige ballast, og det rigtige personlige match til vores hold,” siger finansdirektør i Lærerne Pension, Carsten Gjede, ifølge en pressemeddelelse.

Skriv til navne@finanswatch.dk, hvis du har nyt om jobskift og forfremmelser i finansbranchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også