Direktører og advokat sigtet for bestikkelse i formodet PFA-byggeprojekt

Otte adresse blev ransaget torsdag morgen. To nuværende direktører, en tidligere og en advokat er sigtet. Politiet oplyser ikke, hvilket byggeprojekt der er tale om, men PFA har tidligere meldt sag til politiet, og ifølge medie er der tale om "Redmolen"-projektet.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Københavns Politi har anholdt og sigtet fire personer for bestikkelse i forbindelse med et byggeprojekt i København.

Politiet har i en koordineret aktion torsdag morgen ransaget otte adresser i hovedstadsområdet. Det var i den forbindelse, at de fire blev anholdt.

De anholdte er i alderen 47 og 61 år. Der er tale om to nuværende direktører, en tidligere direktør og en advokat, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er flere advokatkontorer blev ransaget i forbindelse med torsdagens politiaktion.

Københavns Politi oplyser i første omgang ikke, hvilket byggeprojekt der er tale om.

Men i begyndelsen af marts oplyste pensionsselskabet PFA, at det havde meldt en sag til politiet, fordi man mistænkte en rådgivningsvirksomhed for urent trav.

Rådgivningsvirksomheden skulle angiveligt have bedt en mulig entreprenør om betaling, mod at entreprenøren ville få tildelt en opgave. Denne fremgangsmåde kaldes returkommission og er ulovlig.

I pressemeddelelsen fra Københavns Politi står der netop, at sagen drejer sig om returkommission.

Da PFA i marts fortalte om sagen, kunne DR samtidig fortælle, at det skulle dreje sig om byggeriet af en ny bydel i København kaldet "Redmolen", som ligger i Nordhavn.

DR skriver torsdag, at flere af hinanden uafhængige kilder over for DR bekræfter, at der netop skulle være tale om sagen vedrørende "Redmolen".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også