Ny direktør er startet i Danica

Fra i dag er Søren Lockwood ikke længere adm. direktør i landets næststørste kommercielle pensionsselskab. 
Mads Kaagaard har overtaget tøjlerne som adm. direktør i Danica Pension. | Foto: Pr
Mads Kaagaard har overtaget tøjlerne som adm. direktør i Danica Pension. | Foto: Pr

Onsdag er skiftedag i landets næststørste pensionsselskab, Danica. 

For efter flere måneders ventetid træder den tidligere PFA-profil Mads Kaagaard ind ad døren som adm. direktør. En post han overtager fra Søren Lockwood, der har været først konstitueret og derefter adm. direktør i Danica, siden Ole Krogh Petersen forlod Danica i februar 2022 for at blive adm. direktør i PFA.

”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og til at komme rundt til medarbejdere og kunder. Pensionssektoren handler for mig om at sikre folks fremtid både økonomisk og sundhedsmæssigt, og den opgave er utrolig vigtig i det danske samfund lige nu,” udtaler Mads Kaagaard i en pressemeddelelse. 

Mads Kaagaard kom fra en post som koncerndirektør og senest konstitueret Group CEO i PFA i den overgangsperiode PFA havde, mellem at Allan Polack stoppede som adm. direktør, til Ole Krogh Petersen startede.

 

Danica er en del af Danske Bank-koncernen og adm. direktør for denne samt bestyrelsesformand for Danica, Carsten Egeriis, udtrykker også tilfredshed med, at Danicas nye direktør er på plads. 

”Vi har glædet os til at byde velkommen til Mads Kaagaard, som har både de faglige og menneskelige kvalifikationer i top. Én af ambitionerne i vores Forward ’28 strategi er, at Danica Pension og Danske Bank skal arbejde tættere sammen om at give vores kunder rådgivning om hele deres økonomi, og her har Mads med sin baggrund i både pensions- og banksektoren meget værdifuld erfaring med sig,” udtaler Carsten Egeriis. 

Søren Lockwood stopper helt i Danica Pension d. 10 november. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også